natural science

Naturangst; hvis ansvar?

Peter Wivel skrev i weekendavisens udgave 16.-22/2-1996 under overskriften “Naturangst” følgende:

“Den amerikanske professor [en i artiklen ikke-navngivet nobelprismodtager der var blevet interviewet på TV] advarede mod, hvad han opfattede som modebestemt fjendtlighed over for naturvidenskaberne. Miljøhysteriet har sat fysikere, kemikere, ingeniører og medicinere på anklagebænken. “Men det er ikke os, der skaber problemerne i miljøet, sagde han til sit forsvar. Vi skaber viden, forståelse, indsigt, oplysning. Vi gør verden klogere. Hvad den, verden, vil bruge disse videnskabelige erobringer til, ligger uden for videnskabsmandens ansvarsområde. Det er moralske og praktiske afgørelser, som vi alle som enkeltmennesker og samfundsborgere må træffe selv.”

Efter at have diskuteret mulige årsager til flugten fra de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark i 1996, set i lyset af et socialdemokratiske oplysnings- og moderniseringssprojekt, skriver Wivel afslutningsvis: “(…) Nu tilbeder man en ny naturkraft, miljøet, der påstås at sætte grænser for industrisamfundenes vækst. Stadig i samme storslåede forsøg på at tøjle det, der aldrig kan tøjles, gudskelov, nemlig menneskets utrolige opfindsomhed.

I den udstrækning der er miljøproblemer, er beskæftigelse med naturvidenskaberne den eneste løsning på dem. Angsten for det moderne er taberens parti.”

Jeg behøver vel ikke at sige at jeg er ganske uenig i at der er et miljøhysteri igang. Det er faktisk på sin plads at råbe op for at beskytte naturen og DER ER en grænse for industrisamfundets vækst. Men det er en vigtig pointe at i den grad der eksisterer en fjendtlighed overfor videnskab, så er det meget uheldigt. Men den ser jeg mere andre steder end i miljøforkæmpernes lejr, vi har fx klimafornægtere…Hm, det er faktisk vanskeligt at overdrive miljøproblemerne, men vi er altså enige om at vi mere end nogen gang, har brug for videnskaben, fx. i arbejdet for at beskytte miljø og bekæmpe global opvarmning.