copyright

Flattr in a few words

Flattr is still a good idea. Flattr team is working on describing Flattr in a few words and asked users on Facebook and Twitter to contribute with ideas. My suggestion was (and still is):  “Value your likes and distribute that value – and allow others to do the same”.

Kunstneres brug af copyright-belagt materiale – Shepard Fairey

Jeg bliver bekymret når jeg læser at “Obama-kunstner indgår forlig med nyhedsbureau” ( januar 2011). Jeg troede virkelig at billedkunstnere kunne tage udgangspunkt i eksisterende copyright-belagt materiale så længe der ikke er tvivl om at resultatet er et nyt værk. Dette er fair use.  Shepard Fairey har med sin Obama-plakat helt klart skabt et nyt værk, men han har alligevel indgået forlig med nyhedsbureauet AP som ejer fotografiet han tog udgangspunkt i, da han lavede plakaten. Det ser altså ud som om det er vigtigt at diskutere hvor grænsen går mellem kopi og nyt værk. Eller måske bør diskussionen dreje sig om store selskabers advokatmagt og hvordan de bruger den?

Politiken skrev 17. mars 2009 følgende:

“Det er ikke første gang, en kunstner er blevet mødt med et sagsanlæg efter at have brugt billeder eller genstande, andre har rettighederne til: Suppefirmaet Campbell Soup Company, eksempelvis, lagde sag an mod Andy Warhol i 1962, efter at popkunstneren havde lavet sine famøse suppedåse-malerier med firmaets logo på.

Hvor Campbell trak sagen tilbage (malerierne var trods alt god reklame), insisterer AP på at gennemføre sagen mod Fairey for at beskytte journalisters og fotografers kreative rettigheder:

»Den journalistik, som AP og andre organisationer producerer, er vital for demokratiet«, sagde AP’s direktør, Tom Curley, i en pressemeddelelse i sidste uge.” (Politiken Kultur 17. mar 2009)

AP sier her at de vil beskytte journalister og fotografer – og demokratiet… Fotografen selv er stolt af Faireys brug af det oprindelige pressebillede. Så det ser ud til at AP kun beskytter AP…  fair enough…men ikke fair play.

Sociale netværk – forskellige komfortsoner og lidt om sikkerhed.

Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og informativt – både når jeg bruger den lukkede underskog, hvor man skal inviteres ind for at blive medlem, og som domineres af folk fra norsk kultursektor, og det åbne landskab i facebook hvor alle og enhver med en webforbindelse kan registrere sig – så vidt jeg ved er facebook ikke censureret i lande som Kina sådan som Google er, men jeg er ikke sikker. Det undrer mig dog lidt at folk ikke i mindre grad censurerer eller beskytter sig selv – og her tænker jeg mest på mine erfaringer med Facebook.

Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web – netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen “The Wall” fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige. Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et, ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.

Der er fine kvaliteter i “the wall” applikationen – måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering. Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj. Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel “the wall” som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som “the wall” for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de føler behov for det. Der er en “limited view” funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget – en lille mere undseelig “skip this”- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men “inviter-knappen” ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.

Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:

Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:

Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.

Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire – i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«.” (Christian Erin-Madsen, Berlingske Tidende, 27/10-2007)

Og dette gælder måske mest teenageres udsathed…eller… måske ikke:

How Safe is ‘Social Networking’?
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent ENISA workshop put the question – “how safe are social networks?”

According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.

“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” ” (Press Release, http://www.enisa.europa.eu, 16 August 2007)