Landbrug

Nuancer af grønt

Ifølge fagmediet Økologik skal vi måske ikke kun spise mindre oksekød, men også se på fænomenet “holistisk afgræsning”:

“Græs er uden sammenligning den landbrugsafgrøde, som kan generere mest fotosyntese. Den har en stor bladmasse, er grøn meget store dele af året, kan vokse i flere forskellige lag så den modtager sollys i flere niveauer og behøver ikke at blive pløjet om. Samtidig kan græsmarker lave et tæt og dybt rodnet, som er ideelt til at udveksle næringsstoffer og sukkerstoffer med mikroorganismerne i jorden. Græsmarker, som plejes rigtigt, kan regenerere topjorden og lagre mange ton kulstof/ha om året.”

https://nyheder.okologi.dk/mennesker-og-meninger/justitsmord-pa-drovtyggerne

Flattr this!

Tungmetaller og antibiotikaresistens

Uddrag fra Tungmetaller i byen øger forekomsten af antibiotikaresistens” i Ingeniøren:

Ophobede tungmetaller i byerne risikerer at gøre antibiotikaresistens til et helt uoverkommeligt problem. En ny undersøgelse fra København, Kina og Nordirland har påvist, at antibiotikaresistente bakterier trives storartet i byjord, hvor resistensgenerne bliver båret vidt omkring af tungmetalresistente bakterier.

Metaller kan altså sprede antibiotikaresistens. Først inden for de seneste år er det slået fast at det rent faktisk sker ude i miljøet. Også derfor skal der ryddes op på forurenede grunde. Vi skal have fokus på rent miljø. Se også Science of the Total Environment 

Udfordringen er, at mange af de bakterier, som gennem tiden har udviklet resistens over for de giftige tungmetaller, også har udviklet sig til at modstå forskellige antibiotika. Det springende punkt er imidlertid, at problemet kan sprede sig bredt og til andre organismer. Forskerne har nemlig sandsynliggjort, at resistensmekanismerne kan hoppe fra bakterie til bakterie ved hjælp af såkaldt mobile genetiske elementer, som er små dele af bakteriens dna, hvorpå resistensmekanismerne ligger, og disse dele kan bakterien ‘smitte’ andre typer bakterier med.

Flattr this!

Medicinresistente bakterier og svampe

Det bliver stadig sværere at behandle infektioner hos mennesker og dyr fordi bakterier og svampe udvikler resistens over for den medicin der ellers skal bekæmpe infektioner.

Brugen af antibiotika og svampebekæmpelsesmidler inden for konventionel landbrugsproduktion, særligt svineproduktionen, er en del af årsagen til det.

Vi må tage dette meget alvorligt og skære ned på medicinbrugen. Når det er nødvendigt at behandle, skal kun syge dyr behandles, ikke hele besætninger. Vi må ligeledes mindske brugen af zink. Og så må vi holde helt op med at bruge visse svampebehandlingsmidler inden for landbrug og industri.

Det skylder vi os selv og vores børn. For også i fremtiden skal vi kunne modtage en operation uden at frygte at få en operationsinfektion, der ikke kan behandles.

Alternativet ønsker at indføre en generationskontrakt der sikrer, at vi ikke ødelægger mulighederne for et godt liv for fremtidige generationer. Den er nydeligt beskrevet i vores energiudspil “God energi” (s. 3-4, forslag 1) (men den skal selvfølgelig også gælde på andre områder) :

“- Ingen nye love og politiske aftaler må indføres, hvis de ødelægger eller forringer livsgrundlaget for kommende generationer – syv generationer frem.”

Se omtale af problemet med brugen af svampemidler inden for industrien her:

I industrien bliver (svampe)midlerne brugt til imprægnering af eksempelvis træ og tekstiler og særligt landbruget bruger store mængder til bekæmpelse af svampesygdomme i afgrøderne. De mest anvendte svampemidler er næsten identiske med de azoler, man bruger i medicin mod svampeinfektioner i mennesker. (…) Eksperterne er særligt bekymrede over landbrugets brug af azol-pesticider på grund af den måde midlerne bliver anvendt.

Man må sige, at de svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger Ole Hilberg, der er overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.”
(kilde: https://www.dr.dk/…/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens)

Flattr this!

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Flattr this!