Klima og miljø

Venstres forhold til Klimarådet…

Som Rune Lykkeberg skriver i dagens Information, så er Venstres forhold til Klimarådet afslørende. Det virker ikke som om Venstre har forstået alvoret i situationen. Vi skal handle nu i forhold til klimakrisen, og det betyder altså, at man lytter til Klimarådet… Lykkeberg skriver:

“Det, der står tilbage, er, at Venstre gennem snart fire år systematisk har chikaneret og bekæmpet Klimarådet. For enhver regering, som vil sikre en grøn omstilling, er Klimarådet ellers en effektiv alliancepartner. Venstres kamp mod Klimarådet afslører og udstiller, at det er meget vigtigere for partiet at redde sig selv end naturgrundlaget for de næste generationer.”

Rune Lykkeberg i Information d. 7/1-19

Flattr this!

DEN GRØNNE STATSMINISTERTALE

DER ER VALG I 2019
OG VI SKAL IKKE HAVE MERE AF DET SAMME

– det kan vi ikke byde hverken planeten eller udsatte og fattige mennesker.

VI SKAL HAVE NOGET HELT NYT: EN GRØN REGERING.
OG DET KAN HVERKEN METTE FREDERIKSEN ELLER LARS LØKKE LEVERE.

Eller synes du, at de kan det?

JEG MENER AT “2019 skal være løsningernes år. Det mener Alternativet. Se Uffe Elbæks grønne statsministertale om klimakamp og politisk mod. Rigtig godt nytår!”

PS: Køb Politiken i dag og få den på skrift – og meget mere. VI har et stort opråb i avisen!

Se Den grønne statsministertale

Flattr this!

GOD ENERGI ! ! !

I dag kom Alternativets udspil til fremtidens bedste energipolitik. Og hvor det glæder mig. Hvor skal vi bare rykke for den grønne omstilling og minimere klimakrisen!

Alternativet foreslår “(…) at Danmark skal arbejde for et fossilfrit Europa inden 2040. Det kræver nye og mere ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen, ligesom det kræver modet til at tage de nødvendige redskaber i brug inden for både energisystem, transportsektor og landbrug.” (s. 26)

 

Flattr this!

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Flattr this!

CO2-reduktion gennem ren energiproduktion, mindre energiforbrug – og CO2-opsamling

Den samlede CO2-udledning skal ned. Det kan ske dels ved at der udledes mindre CO2, dels ved at mere af den udledede CO2 opsamles, så gassen ikke hober sig op i atmosfæren. Vi kan gøre meget som enkeltpersoner, men det er afgørende vigtigt at verden internationalt samles om dette mål. Derfor er klimaaftalen i Paris så vigtig.

Hvis vi ser på hvordan vi kan reducere CO2-udledning, så har satsning på rene og vedvarende energikilder spillet en vigtig rolle. Man har altså fokuseret på energiprodukionen. Andre løsninger har været fokuseret på mindre energiforbrug. En del af disse løsninger er teknologiske og mange af dem er økonomisk rentable. Der spares penge på dem. For eksempel har vi fået mere effektive biler med mindre benzinforbrug og bedre isolering i bygninger. Og vi har fået el-og hybridbiler og filtre i skorstene. TIltag der giver mindre udslip.

Energiproduktionen

Fossile brændstoffer bør udfases, da afbrænding af dem er selve PROBLEMET. I en overgangsfase kan man vælge at producere energi med lette brændsler som naturgas, der udleder mindre CO2 end kul. Effekten ved afbrænding af naturgas i stedet for kul er en reduktion på 40 % af udledningen af CO2. I en overgangsfase kan der også bruges biomasse.

Men i længden er rene og vedvarende energikilder essentielle: Solenergi, vindenergi og bølgeenergi. Der kan også komme flere tekniske energikilder i fremtiden og det er et område der bør forskes på. Måske kommer vi til at se satellitter med store spejle, der reflekterer solenergi ned til stationer i Sahara?

Vi skal fokusere på at reducere udledningen både gennem mindre forbrug og ren produktion, men vi skal også sørge for at der opsamles mere CO2. Dels gennem at hindre skovrydning og gennem ny skovplantning. Teknologiske løsninger skal også undersøges.

 

kilder: https://www.sparenergien.dk/co2-reduktion/

 

Flattr this!

Alternativets foreslag om solceller på nybyggeri

Alternativet har for nyligt foreslået at der stilles krav om solceller på alt nybyggeri. Vi skal være langt mere ambitiøse i forhold til at reducere CO2-udslippene og 10m2 solceller giver ½ ton CO2 mindre i atmosfæren pr. år. Forslaget er realistisk fordi solceller er blevet så billige. Med mere ren energi kan vi se frem til renere luft. Der bliver mindre svævestøv, når vi brænder mindre mængder fossille brændstoffer af. Det hjælper på folkehelsen – den sociale bundlinje.

Flattr this!

Jeg er aspirant som folketingskandidat for Alternativet

Jeg har nu taget springet og vil stille op som kandidat for folketingsvalg for Alternativet. Hvem der faktisk bliver kandidater afgøres d. 18. marts. Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at vise hvad jeg står for, både her på siderne og til de forskellige arrangementer jeg når at deltage på med Alternativet her i København. Dette er et meget stort skridt for mig, men jeg regner med at vokse med opgaven og under alle omstændigheder føler jeg at jeg er nødt til at stille op for at være med til at arbejde med de utroligt store udfordringer vi står overfor her i 2018.

Flattr this!

“CO2-neutralt website”

Vi kan alle gøre noget for at bidrage til CO2-regnskabet:

Jeg har tidligere skrevet om Vitapus der sælger certifikater så du kan blive CO2-neutral.

Et andet initiativ “CO2-neutralt website” tilbyder noget af det samme og startede nok op før Vitapus: CO2-neutralt website startede som et frivilligt projekt i Forskerparken i Aarhus som optakt til klima-topmødet COP15 i København. Forskerparkens projekt oplevede stor tilslutning fra både store og små virksomheder og fik midler til udbredelse og videreudvikling fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og CAPNOVA i 2009. I dag er initiativet vokset og har deltagere fra stort set hele verden – og det passer jo godt med, at CO2-reduktion er en global opgave.

Hjemmesider udleder CO2, da der bruges strøm på de besøgendes computere og skærme samt på serverne, der hoster hjemmesiden og CO2-neutralt website skaber CO2-reduktioner ved deltagelse i CO2-reducerende projekter (godkendt af Gold Standard, der oprindeligt er startet af WWF) samt ved at opføre nye vedvarende energikilder, fx  vindmøller. – Du kan så købe dig ind i deres projekter og derigennem lave din hjemmeside CO2-neutral.

Flattr this!

Unge entreprenører sælger CO2-neutralitet

Jeg tager hatten af for de to unge fyre Emil Jørgensen og Jakob Skovvang Nielsen, der står bag firmaet Vitapus. Med Vitapus vil de gøre det lettere for firmaer og private at vælge CO2-neutrale løsninger. Det gør de ved at give privatpersoner og virksomheder de nødvendige ressourcer til, at kunne forstå og tage ansvar for deres indvirkning på klimaet.

Vitapus investerer i bæredygtige projekter rundt omkring i verden, der bidrager til reduktioner af drivhusgasser i atmosfæren. Disse projekter støtter du eller dit firma så når I køber bæredygtighedscertifikater. Man kan vælge mellem at købe certifikat til CO2-neutral facebookprofil, CO2-natural transport eller pakkeforsendelse. Man kan også kompensere for den CO2-belastning ens flyrejse udgør via en CO2-beregner for flyrejser (https://www.vitapus.dk/co2-kompensation/).

Idéen er altså at du neutraliserer dit eget CO2-forbrug ét sted ved at hjælpe med at sætte det ned et andet sted i verden. Vitapus’ projekter handler pr 2017 om at skaffe bedre mini-komfurer, hvor der i dag bruges åbne ildsteder (se projekterne meru-improved-cookstoves og uddeling-klimavenlige-komfurer-rent-drikkevand) eller skaffe ren energi (fx vindprojekt i Indien).

Jeg ville for eksempel selv blive meget glad for at få et gavekort på en CO2-netural tilværelse i fødselsdagsgave: Vitapus sælger gavecertifikater hvor man selv kan bestemme selv hvor meget CO2 man vil have neutraliseret i en andens navn. Hvis man giver et certifikat på 7,2 tons CO2 giver det en CO2-neutral tilstedeværelse for en dansker det kommende år. For det er netop den mængde vi udleder pr person pr år (til sammenligning udleder en amerikaner i gennemsnit 17 tons pr år ifølge https://vitapus.com/products/).

På Vitapus’ website er der også en visuel simulering over realtidsudledning af COsom følge af vores elforbrug, hvor man også kan få en oversigt over hvordan de forskellige landes produktion af elektricitet foregår. De lande der udleder mindst CO2, når de producerer deres elektricitet har enten vandkraft (som Norge) eller atomkraft (som Sverige og Frankrig).

Dette er et godt eksempel på klimaarbejde som kommer fra erhverslivet – udenom lovgivning. Jeg hepper! Vi har brug for alle typer indsatser!

Flattr this!

Viktigt inititativ for videre klimaforskning

Workshop: Nye problemstillinger og miljøer inn i klimaforskningen

“En konklusjon i kunnskapsgrunnlaget er at Norges forskningsråd bør gi større mulighet for brede problemstillinger og kreativitet. Kunnskapsgrunnlaget anbefaler å styrke den tverr- og transfaglige forskningen og nye forskningsmiljøer ikke minst fra samfunnsvitenskap og humaniora.”

 

“Norges forskningsråd inviterer med dette til en forskerworkshop for å involvere flere samfunnsvitenskapelige og humanistiske miljøer i forskning på klimaomstilling av samfunnet. Med klimaomstilling mener vi både tilpasningsforskning, forskning for utslippsreduksjoner og øvrig omstilling av samfunnet.

Målgruppen er både etablerte og nye forskere og miljøer som interesserer seg for klimaomstilling og som ønsker å tenke friske tanker – for eksempel nye temaer, innfallsvinkler eller samarbeidskonstellasjoner.

Bakgrunn for workshopen
Forskningsrådet er nå i startfasen for et nytt tiårig forskningsprogram på klima. Kunnskapsgrunnlaget for ny klimasatsing i Forskningsrådet er et av grunnlagsdokumentene for en ny satsing. En konklusjon i kunnskapsgrunnlaget er at Norges forskningsråd bør gi større mulighet for brede problemstillinger og kreativitet. Kunnskapsgrunnlaget anbefaler å styrke den tverr- og transfaglige forskningen og nye forskningsmiljøer ikke minst fra samfunnsvitenskap og humaniora.

Forskningsrådet ønsker å følge denne anbefalingen. Derfor lyser Forskningsrådet ut 3 millioner kroner til forprosjekter for å stimulere til mer kreative og dristige prosjekter og nye aktører i klimaforskningen innenfor temaet klimaomstilling i samfunnet. Søknadsfristen er 13. februar 2013. Disse forprosjektene er ment å bidra til et godt tilfang av søknader under en planlagt hovedutlysning sommeren 2013 om klimaomstilling i samfunnet.”

Flattr this!