Klima og miljø

Afgifter på flyrejser nu

Jens Villiam Hoffs meget tankevækkende tale på Klimapåmindelsen d. 17. januar, se den på klimabevægelsens website

(link brudt ved check d. 30/3-20, men talen genfundet her (Københavns universitet UCPH/Centre for Voting and Parties Researchers/Jens Villiam Hoff,  “Passagerafgift på flyrejser – et politisk og personligt dilemma”, Tale ved Klimapåmindelsen, Christiansborg d. 17/1 2019).

Flattr this!

Nuancer af grønt

Ifølge fagmediet Økologik skal vi måske ikke kun spise mindre oksekød, men også se på fænomenet “holistisk afgræsning”:

“Græs er uden sammenligning den landbrugsafgrøde, som kan generere mest fotosyntese. Den har en stor bladmasse, er grøn meget store dele af året, kan vokse i flere forskellige lag så den modtager sollys i flere niveauer og behøver ikke at blive pløjet om. Samtidig kan græsmarker lave et tæt og dybt rodnet, som er ideelt til at udveksle næringsstoffer og sukkerstoffer med mikroorganismerne i jorden. Græsmarker, som plejes rigtigt, kan regenerere topjorden og lagre mange ton kulstof/ha om året.”

https://nyheder.okologi.dk/mennesker-og-meninger/justitsmord-pa-drovtyggerne

Flattr this!

Tungmetaller og antibiotikaresistens

Uddrag fra Tungmetaller i byen øger forekomsten af antibiotikaresistens” i Ingeniøren:

Ophobede tungmetaller i byerne risikerer at gøre antibiotikaresistens til et helt uoverkommeligt problem. En ny undersøgelse fra København, Kina og Nordirland har påvist, at antibiotikaresistente bakterier trives storartet i byjord, hvor resistensgenerne bliver båret vidt omkring af tungmetalresistente bakterier.

Metaller kan altså sprede antibiotikaresistens. Først inden for de seneste år er det slået fast at det rent faktisk sker ude i miljøet. Også derfor skal der ryddes op på forurenede grunde. Vi skal have fokus på rent miljø. Se også Science of the Total Environment 

Udfordringen er, at mange af de bakterier, som gennem tiden har udviklet resistens over for de giftige tungmetaller, også har udviklet sig til at modstå forskellige antibiotika. Det springende punkt er imidlertid, at problemet kan sprede sig bredt og til andre organismer. Forskerne har nemlig sandsynliggjort, at resistensmekanismerne kan hoppe fra bakterie til bakterie ved hjælp af såkaldt mobile genetiske elementer, som er små dele af bakteriens dna, hvorpå resistensmekanismerne ligger, og disse dele kan bakterien ‘smitte’ andre typer bakterier med.

Flattr this!

Venstres forhold til Klimarådet…

Som Rune Lykkeberg skriver i dagens Information, så er Venstres forhold til Klimarådet afslørende. Det virker ikke som om Venstre har forstået alvoret i situationen. Vi skal handle nu i forhold til klimakrisen, og det betyder altså, at man lytter til Klimarådet… Lykkeberg skriver:

“Det, der står tilbage, er, at Venstre gennem snart fire år systematisk har chikaneret og bekæmpet Klimarådet. For enhver regering, som vil sikre en grøn omstilling, er Klimarådet ellers en effektiv alliancepartner. Venstres kamp mod Klimarådet afslører og udstiller, at det er meget vigtigere for partiet at redde sig selv end naturgrundlaget for de næste generationer.”

Rune Lykkeberg i Information d. 7/1-19

Ministeriet for grøn omstilling

Klimaforandringerne er den største trussel mod livet på kloden, som vi kender det. Derfor vil en ny, grøn regering stå i spidsen for en grundlæggende samfundsmæssig omstilling til et langt mere bæredygtigt samfund. Ministeriet for Grøn Omstilling vil med sine fire ministre sikre, at samtlige af samfundets sektorer omstiller til en produktion og et forbrug, der ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt, og som heller ikke driver rovdrift på naturen eller skader vores miljø.

Ministeriet for Grøn Omstilling vil bestå af følgende ministre:

Klima- og energiministeren
Miljøministeren
Naturens minister
Ministeren for global grøn omstilling
De fire ministre vil i samarbejde sikre, at Danmark får sat fart under omstillingen til et samfund med minimal eller ingen klima-, miljø- og naturbelastning. Under dette ministerium skal der bl.a. arbejdes med omstilling til CO2-neutral transport, omstilling til vedvarende energi, et samfund uden klimabelastning, udvikling af nye grønne løsninger inden for klima og energi samt afvikling af fossile brændsler. Dette vil være klima- og energiministerens primære opgaver.

Miljøministerens ansvarsområde bliver at sikre en forsvarlig brug af ressourcer og nedbringelse af miljøpåvirkninger. Ministeren vil ligeledes have ansvaret for den del af forsyningspolitikken (især drikke- og spildevand), som klima- og energiministeren ikke dækker, samt fysisk planlægning, dyrevelfærd, udviklingen af det cirkulære samfund samt kemien i vores hverdag og samfund.

Naturministerens fornemmeste opgave bliver at sikre, at tabet af biodiversitet, der er forårsaget af vores intensive udnyttelse af naturen, vendes til en fremgang i naturens mangfoldighed, og at vi får mere fri og vild natur både på landet og i byerne. Ministeren skal derudover sikre borgernes adgang til naturen og tænke naturens rolle ind i bl.a. undervisnings-, trivsels- og sundhedspolitikken – i samarbejde med de øvrige relevante ministerier.

Ministeren for global grøn omstilling skal fokusere på at gennemføre vores politik internationalt. Danmark skal være frontløber i den globale grønne omstilling som et godt eksempel hjemme og som foregangsland i internationale forhandlinger og med teknologisk og udviklingsmæssig bistand.

MINISTERIET SÆTTER HELT GRUNDLÆGGENDE DEN POLITISKE RAMME FOR ANDRE RESSORTOMRÅDER. DERMED OVERTAGER MINISTERIET FOR GRØN OMSTILLING DEN ROLLE, SOM FINANSMINISTERIET HAR I DAG SOM RAMMESÆTTENDE FOR REGERINGENS ARBEJDE.

Flattr this!

DEN GRØNNE STATSMINISTERTALE

DER ER VALG I 2019
OG VI SKAL IKKE HAVE MERE AF DET SAMME

– det kan vi ikke byde hverken planeten eller udsatte og fattige mennesker.

VI SKAL HAVE NOGET HELT NYT: EN GRØN REGERING.
OG DET KAN HVERKEN METTE FREDERIKSEN ELLER LARS LØKKE LEVERE.

Eller synes du, at de kan det?

JEG MENER AT “2019 skal være løsningernes år. Det mener Alternativet. Se Uffe Elbæks grønne statsministertale om klimakamp og politisk mod. Rigtig godt nytår!”

PS: Køb Politiken i dag og få den på skrift – og meget mere. VI har et stort opråb i avisen!

Se Den grønne statsministertale

Flattr this!

Pilen peger på klima og pilen peger på os

Vi skal kræve, at Danmark går forrest i kampen mod klimakrisen

2019 er valgår og klima bør fylde alt. Som Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og Stefan Gaarsmand Jacobsen, adjunkt i global historie på RUC, skriver i Information i dag, så har Danmark alle forudsætninger for at stille sig i spidsen i klimakampen. Verden har brug for foregangslande, der viser, at den grønne omstilling kan lade sig gøre. Det er op til vælgerne at kræve, at folketingsvalget i 2019 bliver et klimavalg.

Heldigvis har Alternativet en plan. Vi har så meget klima og miljø politik, som vi enormt gerne vil gennemføre – læs med herinde og check Alternativets website.

Hvis jeg kommer i Folketinget for Alternativet vil jeg kæmpe for GRØN OMSTILLING NU og et mere lige og retfærdigt samfund. Danmark skal være foregangsland og vise vejen i kampen mod global opvarmning. Og vi skal tilbage til den samarbejdende og solidariske velfærdstanke som groede ud af andels- og arbejderbevægelsen i sin tid.

Kh og godt nytår,

Nina

Flattr this!

MIT NYTÅRSFORSÆT i klimakrisens tidsalder

Mit nytårsforsæt for 2019 er, at sige det jeg mener, hvis jeg kan forsvare det, og jeg kan gøre det med kærlighed.

For vi har et job at gøre de næste 10-20 år. For at sige det mildt. Vi skal ændre vores kultur gennemgribende, fra sort til grøn. Det kommer til at kræve din opmærksomhed og noget kommer det også til at koste… For vi skal gøre ikke-bæredygtig adfærd mere besværlig, omkostningstung og ubehagelig.

Til gengæld kan vi måske se hinanden i øjnene om 10 år og sige: “VI GJORDE DET SGU! Vi stoppede opvarmningen før 1,5 grader.”

Jeg dedikerer de næste tyve år af mit liv til dette. For det er et f. værdigt mål.

“Otte ud af ti danskere mener, at klimaforandringerne er en alvorlig og vigtig udfordring for menneskeheden. Og alligevel sker der ikke noget”

“Problemet er, at vi mennesker er flokdyr på godt og ondt. Vi vil gå langt for at undgå at bryde sociale normer, der får os til at føle os forkerte og udenfor. Vi har nemmere ved at leve med uretfærdighed end med ubehag.

Derfor ændrer vi først adfærd, når vi oplever, at folk omkring os ændrer adfærd .”

Citaterne er fra dette fremragende indlæg af Andreas Lloyd, læs det og vurdér hvad der er dit og vores bidrag til, at vi kommer til at lykkes.

Flattr this!

GOD ENERGI ! ! !

I dag kom Alternativets udspil til fremtidens bedste energipolitik. Og hvor det glæder mig. Hvor skal vi bare rykke for den grønne omstilling og minimere klimakrisen!

Alternativet foreslår “(…) at Danmark skal arbejde for et fossilfrit Europa inden 2040. Det kræver nye og mere ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen, ligesom det kræver modet til at tage de nødvendige redskaber i brug inden for både energisystem, transportsektor og landbrug.” (s. 26)

 

Flattr this!

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Flattr this!

CO2-reduktion gennem ren energiproduktion, mindre energiforbrug – og CO2-opsamling

Den samlede CO2-udledning skal ned. Det kan ske dels ved at der udledes mindre CO2, dels ved at mere af den udledede CO2 opsamles, så gassen ikke hober sig op i atmosfæren. Vi kan gøre meget som enkeltpersoner, men det er afgørende vigtigt at verden internationalt samles om dette mål. Derfor er klimaaftalen i Paris så vigtig.

Hvis vi ser på hvordan vi kan reducere CO2-udledning, så har satsning på rene og vedvarende energikilder spillet en vigtig rolle. Man har altså fokuseret på energiprodukionen. Andre løsninger har været fokuseret på mindre energiforbrug. En del af disse løsninger er teknologiske og mange af dem er økonomisk rentable. Der spares penge på dem. For eksempel har vi fået mere effektive biler med mindre benzinforbrug og bedre isolering i bygninger. Og vi har fået el-og hybridbiler og filtre i skorstene. TIltag der giver mindre udslip.

Energiproduktionen

Fossile brændstoffer bør udfases, da afbrænding af dem er selve PROBLEMET. I en overgangsfase kan man vælge at producere energi med lette brændsler som naturgas, der udleder mindre CO2 end kul. Effekten ved afbrænding af naturgas i stedet for kul er en reduktion på 40 % af udledningen af CO2. I en overgangsfase kan der også bruges biomasse.

Men i længden er rene og vedvarende energikilder essentielle: Solenergi, vindenergi og bølgeenergi. Der kan også komme flere tekniske energikilder i fremtiden og det er et område der bør forskes på. Måske kommer vi til at se satellitter med store spejle, der reflekterer solenergi ned til stationer i Sahara?

Vi skal fokusere på at reducere udledningen både gennem mindre forbrug og ren produktion, men vi skal også sørge for at der opsamles mere CO2. Dels gennem at hindre skovrydning og gennem ny skovplantning. Teknologiske løsninger skal også undersøges.

 

kilder: https://www.sparenergien.dk/co2-reduktion/

 

Flattr this!

Alternativets foreslag om solceller på nybyggeri

Alternativet har for nyligt foreslået at der stilles krav om solceller på alt nybyggeri. Vi skal være langt mere ambitiøse i forhold til at reducere CO2-udslippene og 10m2 solceller giver ½ ton CO2 mindre i atmosfæren pr. år. Forslaget er realistisk fordi solceller er blevet så billige. Med mere ren energi kan vi se frem til renere luft. Der bliver mindre svævestøv, når vi brænder mindre mængder fossille brændstoffer af. Det hjælper på folkehelsen – den sociale bundlinje.

Flattr this!