Dyr og natur

Mere vild skov

»Det store kapløb om at gøre noget for at bremse klimaforandringerne er ikke alene halvhjertet og går alt for langsomt, men det ignorerer desværre også fuldstændig den anden globale krise, biodiversitetskrisen – ja, i bestræbelserne på at plante enorme plantageområder, risikerer det endog at forværre den.

I de sidste par århundreder har vi i Danmark plantet produktionsskov til den store guldmedalje, og skovdækket er blevet forøget fra cirka 2 procent til cirka 14 procent af landets areal. Og ja, det har givet masser af tømmer – men har det gavnet naturen? Tværtimod.«

Vi skal både tænke på både biodiversitetskrisen og klimakrisen. Vi kan sagtens skabe mere natur på naturens præmisser i stedet for at give naturen trange kår med for meget produktionsskov. Det skriver Rune Engelbreth Larsen om i Altinget i dag.

Flattr this!

En stemme på mig er en stemme til de stemmeløse

Jeg beder dig tænke på noget andet end mennesker først. Ihvertfald mennesker med stemmeret. Tænk i stedet på dem uden stemme. Tænk på naturen, på dyrene og gør det for nogle andre uden stemmeret: Børnene. For du er den voksne.

Fordi “Året har været fyldt med alarmerende nyheder”

Som Bodil Nissen skriver på Twitter:

Ja, og at vi er en del af naturen, som vi er dybt afhængige af – udenpå som indeni. Det er fx ganske nyt, at de ca 1,5 kg bakterier og svampe, vi har i vores mave-tarmsystem skal have en god biodiversitet for at vores immunforsvar og helbred – både psykisk og fysisk er godt.

Flattr this!

Ministeriet for grøn omstilling

Klimaforandringerne er den største trussel mod livet på kloden, som vi kender det. Derfor vil en ny, grøn regering stå i spidsen for en grundlæggende samfundsmæssig omstilling til et langt mere bæredygtigt samfund. Ministeriet for Grøn Omstilling vil med sine fire ministre sikre, at samtlige af samfundets sektorer omstiller til en produktion og et forbrug, der ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt, og som heller ikke driver rovdrift på naturen eller skader vores miljø.

Ministeriet for Grøn Omstilling vil bestå af følgende ministre:

Klima- og energiministeren
Miljøministeren
Naturens minister
Ministeren for global grøn omstilling
De fire ministre vil i samarbejde sikre, at Danmark får sat fart under omstillingen til et samfund med minimal eller ingen klima-, miljø- og naturbelastning. Under dette ministerium skal der bl.a. arbejdes med omstilling til CO2-neutral transport, omstilling til vedvarende energi, et samfund uden klimabelastning, udvikling af nye grønne løsninger inden for klima og energi samt afvikling af fossile brændsler. Dette vil være klima- og energiministerens primære opgaver.

Miljøministerens ansvarsområde bliver at sikre en forsvarlig brug af ressourcer og nedbringelse af miljøpåvirkninger. Ministeren vil ligeledes have ansvaret for den del af forsyningspolitikken (især drikke- og spildevand), som klima- og energiministeren ikke dækker, samt fysisk planlægning, dyrevelfærd, udviklingen af det cirkulære samfund samt kemien i vores hverdag og samfund.

Naturministerens fornemmeste opgave bliver at sikre, at tabet af biodiversitet, der er forårsaget af vores intensive udnyttelse af naturen, vendes til en fremgang i naturens mangfoldighed, og at vi får mere fri og vild natur både på landet og i byerne. Ministeren skal derudover sikre borgernes adgang til naturen og tænke naturens rolle ind i bl.a. undervisnings-, trivsels- og sundhedspolitikken – i samarbejde med de øvrige relevante ministerier.

Ministeren for global grøn omstilling skal fokusere på at gennemføre vores politik internationalt. Danmark skal være frontløber i den globale grønne omstilling som et godt eksempel hjemme og som foregangsland i internationale forhandlinger og med teknologisk og udviklingsmæssig bistand.

MINISTERIET SÆTTER HELT GRUNDLÆGGENDE DEN POLITISKE RAMME FOR ANDRE RESSORTOMRÅDER. DERMED OVERTAGER MINISTERIET FOR GRØN OMSTILLING DEN ROLLE, SOM FINANSMINISTERIET HAR I DAG SOM RAMMESÆTTENDE FOR REGERINGENS ARBEJDE.

Flattr this!

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Flattr this!

Jeg er aspirant som folketingskandidat for Alternativet

Jeg har nu taget springet og vil stille op som kandidat for folketingsvalg for Alternativet. Hvem der faktisk bliver kandidater afgøres d. 18. marts. Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at vise hvad jeg står for, både her på siderne og til de forskellige arrangementer jeg når at deltage på med Alternativet her i København. Dette er et meget stort skridt for mig, men jeg regner med at vokse med opgaven og under alle omstændigheder føler jeg at jeg er nødt til at stille op for at være med til at arbejde med de utroligt store udfordringer vi står overfor her i 2018.

Flattr this!

Hjælp forskerne med naturtjek

Vær med i Det store naturtjek.

Der er lavet en app, så også du kan være med til at registrere svampe-, pante- og dyreliv i Danmark. Den hedder Naturtjek og kan downloades her: http://www.biodiversitet.nu/hent-app

Dette er en rigtig god nyhed for på den måde kan vi nu bruge big data i Danmark til at bevare biodiversiteten. Hjælp forskerne med at registrere arter, så de kan hjælpe politikerne med at fortælle hvordan det står til med naturen i de forskellige kommuner – så politikerne kan tage de rigtige beslutninger for at beskytte naturen.

App’en er en del af  “Projekt Biodiversitet Nu”

“Projekts Biodiversitet Nu skaber ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur.” (http://www.biodiversitet.nu/om-projektet)

“Projekt Biodiversitet Nu er et nyt og banebrydende projekt. Vi sprænger traditionelle rammer inden for forskning ved at benytte helt almindelige borgere til at indsamle data om naturen. På samme måde forventer vi, at resultaterne også vil lede til helt ny viden om, hvordan den biologiske mangfoldighed egentlig har det i Danmark, nationalt og lokalt – en viden vi ønsker skal komme biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) overalt i kongeriget til gode.” (http://www.biodiversitet.nu/resultater)

Det er et mål at kunne levere et en oversigt for hver af Danmark 98 kommuner, som kan findes her (http://www.biodiversitet.nu/resultater), så snart de ligger klar.

Hvor er det bare en god idé! Og det er i hvert fald noget jeg godt kan synes er sjovt at gøre, når jeg er på tur, også når det bare er en gåtur i en park eller i by.

 

Flattr this!

A cute twist

Just a little fun thing before the weekend. There are many kind of stories on nature:

http://www.petitelapgiraffe.com/index.php 

The link to the original project is broken when checked in 2017, but Midori Snyder made a neat blogpost on the subject back then, which is still online: http://www.midorisnyder.com/the_labyrinth/2011/04/petite-lap-giraffes-i-jump-in-it.html. Se also screenshot of her post here:

Midori Snyder on the lab giraffes :-) written at her blog “In the Labyrinth: Midori Snyder”.