Samfund

Vi må stoppe udvikling af medicinresistente bakterier og svampe

Ja, det bliver stadig sværere at behandle infektioner hos mennesker og dyr. Vi må stoppe udvikling af medicinresistens NU. Vi må ændre den praksis indenfor konventionel svineproduktion. Kun syge dyr skal behandles, ikke hele besætningen. Vi må ligeledes mindske brugen af zink. Og så må vi holde helt op med at bruge visse svampebehandlingsmidler inden for landbrug og industri. Det skylder vi os selv og vores børn. For også i fremtiden skal vi kunne modtage en operation uden at frygte at få en operationsinfektion, der ikke kan behandles.  Alternativet ønsker at indføre en generationskontrakt der netop sikrer at vi ikke ødelægger muligheden for fremtidige generationer. Den er nydeligt beskrevet i forhold til klima i det nye energiudspil “God energi” (s.3-4, forslag 1), men skal selvfølgelig også gælde bæredygtig udvikling også på andre områder:

“- Ingen nye love og politiske aftaler må indføres, hvis de ødelægger eller forringer livsgrundlaget for kommende generationer – syv generationer frem.” 

Se omtale af azol-problemet her:

I industrien bliver (svampe)midlerne brugt til imprægnering af eksempelvis træ og tekstiler og særligt landbruget bruger store mængder til bekæmpelse af svampesygdomme i afgrøderne. De mest anvendte svampemidler er næsten identiske med de azoler, man bruger i medicin mod svampeinfektioner i mennesker. (…) Eksperterne er særligt bekymrede over landbrugets brug af azol-pesticider på grund af den måde midlerne bliver anvendt.

Man må sige, at de svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger Ole Hilberg, der er overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.”
(kilde: https://www.dr.dk/…/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens)

GOD ENERGI ! ! !

I dag kom Alternativets udspil til fremtidens bedste energipolitik. Og hvor det glæder mig. Hvor skal vi bare rykke for den grønne omstilling og minimere klimakrisen!

Alternativet foreslår “(…) at Danmark skal arbejde for et fossilfrit Europa inden 2040. Det kræver nye og mere ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen, ligesom det kræver modet til at tage de nødvendige redskaber i brug inden for både energisystem, transportsektor og landbrug.” (s. 26)

 

Afskaf ghettolisten

Løkke-Regeringen har i dag fremlagt sin såkaldte ghettoplan. … Hvis du modtager integrationsydelse kan du ikke bo i ghettostemplede områder?!
Hvis du modtager kontanthjælp bliver du skåret i ydelse…?! Og.Så.Videre.

Nej, det er altså for galt. Nu skal folk i udsatte boligområder stigmatiseres igen. Skal folk så tvinges til at flytte? Regeringens ghettoplan er ikke løsningen. Jeg tror langt mere på at fjerne ghettolisten – og en tal-pænt-om-hinanden kampagne. Drop nu den hetz.

Kære indvandrere. Tak for alle de gode indsatser I gør for Danmark. Tak fordi I er gode naboer og jeres børn gode kammerater.

Og hvad med istedet at mobilisere kræfterne i udsatte boligområder ift at bidrage til grøn omstilling. Der er SÅ mange ressourcer. Støt nu folk. Giv folk en chance, en mening og et ansvar – og de vil gøre sit bedste. Det tror jeg på.

Alternativet har en stribe forslag, der går imod de gængse politiske forslag på det politiske felt som mange kalder ”ghettoområdet”. Alternativet foreslår at afskaffe den såkaldte ghettoliste og vil sikre at officielle myndigheder ikke promoverer ghettobetegnelsen om udsatte boligområder. Her er nogle begrundelser for det (citat fra “Pressemeddelelse 19. januar 2018):

“AFSKAF GHETTO-LISTEN
I dag er det kommet frem, at regeringen har brugt gamle statistikker til deres opgørelse af den
nyeste ghetto-liste, hvorfor 11 af 22 boligområder slet ikke burde være på den omdiskuterede liste.
Det giver blot endnu en grund til at afskaffe listen ifølge Alternativets politiske leder Uffe Elbæk:

”Det her viser med al tydelighed problemet med den liste. At komme på en ghettoliste har enorme
negative konsekvenser for både boligområdet og beboerne og det er så lige sket for flere tusinder
mennesker ved en fejl”, siger Uffe Elbæk.

”Den her liste tegner jo et fuldstændig unuanceret og meget stigmatiserende billede af beboere i et
givent område. Menneskerne og boligerne er jo de samme i dag, som de var i går, men fordi de er
kommet på den liste, bor de nu i en ghetto og bliver kaldt for ”sorte huller i danmarkskortet”, siger
Uffe Elbæk

(…)

”Det er både usmageligt og helt absurd, at en stat promoverer og legitimerer en ghetto-fortælling
om socialt udsatte boligområder. Ghettolisten bidrager kun med stigmatisering og vanskeliggør en
positiv udvikling. Derfor skal der både sættes en stopper for selve listen og for myndighedernes
brug af ghettobetegnelsen”, siger Josephine Fock.

”Det er enormt problematisk, når politikere og myndighederne bidrager til at stigmatisere
mennesker fra udsatte boligområder ved at kategorisere deres hjem som ”ghettoer”. Dels trækker
det tråde til en meget mørk tid med minoritetsforfølgelse i Europa og dels giver det anledning til
negative overdrivelser om vold og kriminalitet, der risikerer at blive selvopfyldende profetier”, siger
hun videre.

”Ghetto-listen bidrager ikke med noget som helst positivt, men bruges efterhånden alene til at
skaffe opmærksomhed til partier, der vil promovere en dagsorden. Hvis vi reelt vil gøre en forskel
og skabe positiv udvikling i udsatte boligområder, så er det fuldstændig afgørende, at vi afskaffer
den liste og at vi gør op med ghettobetegnelsen,” siger Josephine Fock.

 

Vigtig video om antibiotikaresistens og lægemiddelindustrien

Vigtig video om antibiotikaresistens og lægemiddelindustrien fra Leger uten grenser (Læger uden grænser). Videoen er på norsk, men vi er vel skandinaver, ik?. Og dette er vigtigt – se den – dette må vi gøre noget ved:

Ved du, at resistens mod antibiotika er noget af en skræk-historie? Og ved du, at vi alle – både her nordpå og i konfliktramte og fattige lande – potentielt kan være i farezonen, hvis ikke der bliver taget hånd om problemet? Se her, hvad vores norske læge Karine har at fortælle.Læs også: Seks årsager til at superbakterier truer verdenssundheden: http://bit.ly/2l7wBm5

Posted by Læger uden Grænser (MSF) on 23. februar 2017

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

CO2-reduktion gennem ren energiproduktion, mindre energiforbrug – og CO2-opsamling

Den samlede CO2-udledning skal ned. Det kan ske dels ved at der udledes mindre CO2, dels ved at mere af den udledede CO2 opsamles, så gassen ikke hober sig op i atmosfæren. Vi kan gøre meget som enkeltpersoner, men det er afgørende vigtigt at verden internationalt samles om dette mål. Derfor er klimaaftalen i Paris så vigtig.

Hvis vi ser på hvordan vi kan reducere CO2-udledning, så har satsning på rene og vedvarende energikilder spillet en vigtig rolle. Man har altså fokuseret på energiprodukionen. Andre løsninger har været fokuseret på mindre energiforbrug. En del af disse løsninger er teknologiske og mange af dem er økonomisk rentable. Der spares penge på dem. For eksempel har vi fået mere effektive biler med mindre benzinforbrug og bedre isolering i bygninger. Og vi har fået el-og hybridbiler og filtre i skorstene. TIltag der giver mindre udslip.

Energiproduktionen

Fossile brændstoffer bør udfases, da afbrænding af dem er selve PROBLEMET. I en overgangsfase kan man vælge at producere energi med lette brændsler som naturgas, der udleder mindre CO2 end kul. Effekten ved afbrænding af naturgas i stedet for kul er en reduktion på 40 % af udledningen af CO2. I en overgangsfase kan der også bruges biomasse.

Men i længden er rene og vedvarende energikilder essentielle: Solenergi, vindenergi og bølgeenergi. Der kan også komme flere tekniske energikilder i fremtiden og det er et område der bør forskes på. Måske kommer vi til at se satellitter med store spejle, der reflekterer solenergi ned til stationer i Sahara?

Vi skal fokusere på at reducere udledningen både gennem mindre forbrug og ren produktion, men vi skal også sørge for at der opsamles mere CO2. Dels gennem at hindre skovrydning og gennem ny skovplantning. Teknologiske løsninger skal også undersøges.

 

kilder: https://www.sparenergien.dk/co2-reduktion/

 

Vi skal handle for at stoppe udviklingen af medicin-resistens

Jeg er enormt bekymret over udviklingen af antibiotika-resistente bakterier og svampe. Vi er i en situation hvor alvorlige svampe- og bakterie-infektioner hos mennesker måske snart ikke kan behandles effektivt. Det er meget vigtigt at gøre noget for at stoppe den udvikling, så vi har mediciner der virker – også i fremtiden. Og så vi stadig kan operere folk uden større risiko for dødsfald som følge af operationsinfektioner.

Løsning

Vi skal stoppe brugen af visse svampebekæmpelsesmidler i landbruget, der minder om de midler, man bruger mod svampeinfektioner hos mennesker (azolerne). Denne type medicin skal forbeholdes mennesker. Vi skal også have et langt lavere antibiotikaforbrug og mindre brug af zink inden for landbruget, end vi ser i dag. Desuden skal enkelte typer antibiotika helt forbeholdes mennesker og slet ikke bruges i fødevareproduktionen.

Og forskning i løsninger skal støttes økonomisk (som denne: http://sund.ku.dk/nyheder/nyheder-2016/ny-forskning-baner-vejen-for-at-mindske-antibiotikaresistens/ ).

 

Baggrund

Resistente svampe (fx Aspergillus skimmelsvamp)

I den sidste tid har der været flere sager om medicin-resistens i nyhederne. Her i februar 2018 har der været indslag om at brug af azoler i landbruget fører til at medicinen mod alvorlige svampeinfektioner ikke virker længere. Hvis man får en infektion, der skyldes resistente svampe, betyder det, at den medicin, der normalt kan slå svampeinfektionen ihjel, ikke længere virker. Det er hovedsageligt patienter, med et stærkt svækket immunforsvar, der får svampeinfektioner, og hvis de har den resistente variant dør ni ud af ti af det. Dødeligheden for denne type infektioner er steget drastisk i det sidste – fra 40% til 90%. (Politikere er dybt bekymrede over resistente svampe). DR TV viste en reportage med en leukemiramt pige der på grund af nedsat immunforsvar fik netop sådan en svampeinfektion i hjernen.

“(…) et stigende antal patienter i Europa bliver ramt af livstruende svampeinfektioner, der er blevet resistente over for den medicin, som skal slå infektionerne ned. (…) De svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger overlæge og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg” (Eksperter om nyt resistensproblem: Giv mennesker førsteret til svampemidler)

Multiresistente bakterier

Andre sager har handlet om udvikling af antibiotika-resistente bakterier. Antibiotika anvendes stadig i alt for store mængder inden for konventionelt landbrug. og i de seneste år er har vi haft en stigning i antallet af patienter, der får infektioner med multiresistente bakterier som VRE  og CPE på de danske hospitaler – og de resistente MRSA-bakterier er i spredning.

I følge Statens Seruminstitut er VRE (vancomycin-resistente enterokokker) enterokok-bakterier, som er resistente over for antibiotika af typen vancomycin. Indtil 2009, var der under 50 infektioner om året med VRE. Derefter er antallet steget. Og CPE er “Carbapenemase-producerende enterobakterier”. I 2008 og 2009 sås de første carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) i Danmark. Derefter er antallet steget år for år. CPE-bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med disse bakterier.

Ud over det har vi problemet med MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus), som er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. Om MRSA: “MRSA var tidligere næsten udelukkende et problem på hospitaler, men de sidste 15 år har sygdomsmønstret ændret sig og i dag er der meget få tilfælde som følge af smitte på hospitaler, men stadigt flere som findes positive uden at have særlige risikofaktorer (samfundserhvervet MRSA). I starten af 2000 tallet opstod desuden en ny type MRSA, som primært findes hos husdyr (først og fremmest svin), hvorfra de kan spredes til mennesker = husdyr- eller svine-MRSA.”

 

Kilder:

Azoler og svampeinfektionen Aspergillus Fumigatus 

“Dødelig skimmelsvamp udvikler resistens”, DR indland (JAIS NØRGAARD, SUNE LUNDBY MØLLER OG MORTEN SØGAARD, 11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens

“Politikere er dybt bekymrede over resistente svampe”, DR indland (SIDSEL HOE OG JAIS NØRGAARD,11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/politikere-er-dybt-bekymrede-over-resistente-svampe

“Eksperter om nyt resistensproblem: Giv mennesker førsteret til svampemidler”, DR indland, (SUNE LUNDBY MØLLER, MORTEN SØGAARD OG STIG HAANING THØGERSEN (VIDEO), 12. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-om-nyt-resistensproblem-giv-mennesker-foersteret-til-svampemidler

“19-årige Stefani fik skimmelsvamp i hjernen: ‘Hvis jeg kun havde leukæmi, ville alt være meget lettere'”, (JAIS NØRGAARD, ELISABETH KJÆRGAARD VIGH OG MORTEN SØGAARD, 11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/19-aarige-stefani-fik-skimmelsvamp-i-hjernen-hvis-jeg-kun-havde-leukaemi-ville-alt

Multiresistente bakterier

“Ny type antibiotikaresistens lever i skjul”, Københavns Univeristet, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, http://sund.ku.dk/nyheder/nyheder2015/ny-type-antibiotikaresistens-lever-i-skjul/

“Multiresistente bakterier”, Statens Seruminstitut, https://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Antibiotikaforbrug%20og%20resistens/Multiresistente%20bakterier.aspx

“Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA)”, Statens Seruminstitut, https://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/M/Methicillin%20resistente%20Staphylococcus%20aureus.aspx

Alternativets foreslag om solceller på nybyggeri

Alternativet har for nyligt foreslået at der stilles krav om solceller på alt nybyggeri. Vi skal være langt mere ambitiøse i forhold til at reducere CO2-udslippene og 10m2 solceller giver ½ ton CO2 mindre i atmosfæren pr. år. Forslaget er realistisk fordi solceller er blevet så billige. Med mere ren energi kan vi se frem til renere luft. Der bliver mindre svævestøv, når vi brænder mindre mængder fossille brændstoffer af. Det hjælper på folkehelsen – den sociale bundlinje.

Jeg er aspirant som folketingskandidat for Alternativet

Jeg har nu taget springet og vil stille op som kandidat for folketingsvalg for Alternativet. Hvem der faktisk bliver kandidater afgøres d. 18. marts. Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at vise hvad jeg står for, både her på siderne og til de forskellige arrangementer jeg når at deltage på med Alternativet her i København. Dette er et meget stort skridt for mig, men jeg regner med at vokse med opgaven og under alle omstændigheder føler jeg at jeg er nødt til at stille op for at være med til at arbejde med de utroligt store udfordringer vi står overfor her i 2018.

“CO2-neutralt website”

Vi kan alle gøre noget for at bidrage til CO2-regnskabet:

Jeg har tidligere skrevet om Vitapus der sælger certifikater så du kan blive CO2-neutral.

Et andet initiativ “CO2-neutralt website” tilbyder noget af det samme og startede nok op før Vitapus: CO2-neutralt website startede som et frivilligt projekt i Forskerparken i Aarhus som optakt til klima-topmødet COP15 i København. Forskerparkens projekt oplevede stor tilslutning fra både store og små virksomheder og fik midler til udbredelse og videreudvikling fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og CAPNOVA i 2009. I dag er initiativet vokset og har deltagere fra stort set hele verden – og det passer jo godt med, at CO2-reduktion er en global opgave.

Hjemmesider udleder CO2, da der bruges strøm på de besøgendes computere og skærme samt på serverne, der hoster hjemmesiden og CO2-neutralt website skaber CO2-reduktioner ved deltagelse i CO2-reducerende projekter (godkendt af Gold Standard, der oprindeligt er startet af WWF) samt ved at opføre nye vedvarende energikilder, fx  vindmøller. – Du kan så købe dig ind i deres projekter og derigennem lave din hjemmeside CO2-neutral.

Unge entreprenører sælger CO2-neutralitet

Jeg tager hatten af for de to unge fyre Emil Jørgensen og Jakob Skovvang Nielsen, der står bag firmaet Vitapus. Med Vitapus vil de gøre det lettere for firmaer og private at vælge CO2-neutrale løsninger. Det gør de ved at give privatpersoner og virksomheder de nødvendige ressourcer til, at kunne forstå og tage ansvar for deres indvirkning på klimaet.

Vitapus investerer i bæredygtige projekter rundt omkring i verden, der bidrager til reduktioner af drivhusgasser i atmosfæren. Disse projekter støtter du eller dit firma så når I køber bæredygtighedscertifikater. Man kan vælge mellem at købe certifikat til CO2-neutral facebookprofil, CO2-natural transport eller pakkeforsendelse. Man kan også kompensere for den CO2-belastning ens flyrejse udgør via en CO2-beregner for flyrejser (https://www.vitapus.dk/co2-kompensation/).

Idéen er altså at du neutraliserer dit eget CO2-forbrug ét sted ved at hjælpe med at sætte det ned et andet sted i verden. Vitapus’ projekter handler pr 2017 om at skaffe bedre mini-komfurer, hvor der i dag bruges åbne ildsteder (se projekterne meru-improved-cookstoves og uddeling-klimavenlige-komfurer-rent-drikkevand) eller skaffe ren energi (fx vindprojekt i Indien).

Jeg ville for eksempel selv blive meget glad for at få et gavekort på en CO2-netural tilværelse i fødselsdagsgave: Vitapus sælger gavecertifikater hvor man selv kan bestemme selv hvor meget CO2 man vil have neutraliseret i en andens navn. Hvis man giver et certifikat på 7,2 tons CO2 giver det en CO2-neutral tilstedeværelse for en dansker det kommende år. For det er netop den mængde vi udleder pr person pr år (til sammenligning udleder en amerikaner i gennemsnit 17 tons pr år ifølge https://vitapus.com/products/).

På Vitapus’ website er der også en visuel simulering over realtidsudledning af COsom følge af vores elforbrug, hvor man også kan få en oversigt over hvordan de forskellige landes produktion af elektricitet foregår. De lande der udleder mindst CO2, når de producerer deres elektricitet har enten vandkraft (som Norge) eller atomkraft (som Sverige og Frankrig).

Dette er et godt eksempel på klimaarbejde som kommer fra erhverslivet – udenom lovgivning. Jeg hepper! Vi har brug for alle typer indsatser!

De fattige åbner Folketinget

Jeg tog ind til “De fattige åbner folketinget”. Det var et rigtig fint arrangement. Mange talere. Torsten Gejl fra Alternativet åbnede arrangementet med en glimrende tale, som du kan se her: https://www.facebook.com/nina.svane/posts/10155625858431341 . Og Troels Fattigrøven Jakobsen, som virkelig kæmper de fattiges sag i denne kommunalvalgkamp, var der selvfølgelig også.

 

Hjælp forskerne med naturtjek

Vær med i Det store naturtjek.

Der er lavet en app, så også du kan være med til at registrere svampe-, pante- og dyreliv i Danmark. Den hedder Naturtjek og kan downloades her: http://www.biodiversitet.nu/hent-app

Dette er en rigtig god nyhed for på den måde kan vi nu bruge big data i Danmark til at bevare biodiversiteten. Hjælp forskerne med at registrere arter, så de kan hjælpe politikerne med at fortælle hvordan det står til med naturen i de forskellige kommuner – så politikerne kan tage de rigtige beslutninger for at beskytte naturen.

App’en er en del af  “Projekt Biodiversitet Nu”

“Projekts Biodiversitet Nu skaber ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur.” (http://www.biodiversitet.nu/om-projektet)

“Projekt Biodiversitet Nu er et nyt og banebrydende projekt. Vi sprænger traditionelle rammer inden for forskning ved at benytte helt almindelige borgere til at indsamle data om naturen. På samme måde forventer vi, at resultaterne også vil lede til helt ny viden om, hvordan den biologiske mangfoldighed egentlig har det i Danmark, nationalt og lokalt – en viden vi ønsker skal komme biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) overalt i kongeriget til gode.” (http://www.biodiversitet.nu/resultater)

Det er et mål at kunne levere et en oversigt for hver af Danmark 98 kommuner, som kan findes her (http://www.biodiversitet.nu/resultater), så snart de ligger klar.

Hvor er det bare en god idé! Og det er i hvert fald noget jeg godt kan synes er sjovt at gøre, når jeg er på tur, også når det bare er en gåtur i en park eller i by.

 

In Bergen bow corps march with the rainbow <3

In Bergen the Bow Corps are marching with the rainbow. (©stedsans.net 2016)

I took this photograph saturday 11th of june – before Orlando shooting. I was in Bergen and here they have a unique tradition called “buekorps”, Bow Corps, a sort of archery brigade for children, only with toy weapons of course, but real musical instruments :-) . I found it  refreshing that they were marching in the Pride Parade during Bergen Pride.