Politisk arbejde

DEN GRØNNE STATSMINISTERTALE

DER ER VALG I 2019
OG VI SKAL IKKE HAVE MERE AF DET SAMME

– det kan vi ikke byde hverken planeten eller udsatte og fattige mennesker.

VI SKAL HAVE NOGET HELT NYT: EN GRØN REGERING.
OG DET KAN HVERKEN METTE FREDERIKSEN ELLER LARS LØKKE LEVERE.

Eller synes du, at de kan det?

JEG MENER AT “2019 skal være løsningernes år. Det mener Alternativet. Se Uffe Elbæks grønne statsministertale om klimakamp og politisk mod. Rigtig godt nytår!”

PS: Køb Politiken i dag og få den på skrift – og meget mere. VI har et stort opråb i avisen!

Se Den grønne statsministertale

MIT NYTÅRSFORSÆT i klimakrisens tidsalder

Mit nytårsforsæt for 2019 er, at sige det jeg mener, hvis jeg kan forsvare det, og jeg kan gøre det med kærlighed.

For vi har et job at gøre de næste 10-20 år. For at sige det mildt. Vi skal ændre vores kultur gennemgribende, fra sort til grøn. Det kommer til at kræve din opmærksomhed og noget kommer det også til at koste… For vi skal gøre ikke-bæredygtig adfærd mere besværlig, omkostningstung og ubehagelig.

Til gengæld kan vi måske se hinanden i øjnene om 10 år og sige: “VI GJORDE DET SGU! Vi stoppede opvarmningen før 1,5 grader.”

Jeg dedikerer de næste tyve år af mit liv til dette. For det er et f. værdigt mål.

“Otte ud af ti danskere mener, at klimaforandringerne er en alvorlig og vigtig udfordring for menneskeheden. Og alligevel sker der ikke noget”

“Problemet er, at vi mennesker er flokdyr på godt og ondt. Vi vil gå langt for at undgå at bryde sociale normer, der får os til at føle os forkerte og udenfor. Vi har nemmere ved at leve med uretfærdighed end med ubehag.

Derfor ændrer vi først adfærd, når vi oplever, at folk omkring os ændrer adfærd .”

Citaterne er fra dette fremragende indlæg af Andreas Lloyd, læs det og vurdér hvad der er dit og vores bidrag til, at vi kommer til at lykkes.

Medicinresistente bakterier og svampe

Det bliver stadig sværere at behandle infektioner hos mennesker og dyr fordi bakterier og svampe udvikler resistens over for den medicin der ellers skal bekæmpe infektioner.

Brugen af antibiotika og svampebekæmpelsesmidler inden for konventionel landbrugsproduktion, særligt svineproduktionen, er en del af årsagen til det.

Vi må tage dette meget alvorligt og skære ned på medicinbrugen. Når det er nødvendigt at behandle, skal kun syge dyr behandles, ikke hele besætninger. Vi må ligeledes mindske brugen af zink. Og så må vi holde helt op med at bruge visse svampebehandlingsmidler inden for landbrug og industri.

Det skylder vi os selv og vores børn. For også i fremtiden skal vi kunne modtage en operation uden at frygte at få en operationsinfektion, der ikke kan behandles.

Alternativet ønsker at indføre en generationskontrakt der sikrer, at vi ikke ødelægger mulighederne for et godt liv for fremtidige generationer. Den er nydeligt beskrevet i vores energiudspil “God energi” (s. 3-4, forslag 1) (men den skal selvfølgelig også gælde på andre områder) :

“- Ingen nye love og politiske aftaler må indføres, hvis de ødelægger eller forringer livsgrundlaget for kommende generationer – syv generationer frem.”

Se omtale af problemet med brugen af svampemidler inden for industrien her:

I industrien bliver (svampe)midlerne brugt til imprægnering af eksempelvis træ og tekstiler og særligt landbruget bruger store mængder til bekæmpelse af svampesygdomme i afgrøderne. De mest anvendte svampemidler er næsten identiske med de azoler, man bruger i medicin mod svampeinfektioner i mennesker. (…) Eksperterne er særligt bekymrede over landbrugets brug af azol-pesticider på grund af den måde midlerne bliver anvendt.

Man må sige, at de svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger Ole Hilberg, der er overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.”
(kilde: https://www.dr.dk/…/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens)

Afskaf ghettolisten

I dag har Løkke-Regeringen fremlagt sin såkaldte ghettoplan. …Nogle konsekvenser af den vil være, at du ikke kan bo i ghettostemplede områder, hvis du modtager integrationsydelse… (?!) Og hvis du modtager kontanthjælp, bliver du skåret i ydelse…?! Og. Så. Videre.

Det er altså for galt at folk i udsatte boligområder nu stigmatiseres igen.

Skal folk så tvinges til at flytte?

Regeringens ghettoplan er ikke løsningen. Jeg tror langt mere på at fjerne ghettolisten helt – og en tal-pænt-om-hinanden kampagne. Drop nu den hetz.

Kære indvandrere. Tak for alle de gode indsatser I gør for Danmark. Tak fordi I er gode naboer og jeres børn gode kammerater.

Og hvad med istedet at mobilisere kræfterne i udsatte boligområder ift at bidrage til grøn omstilling. Der er SÅ mange ressourcer. Støt nu folk. Giv folk en chance, en mening og et ansvar – og de vil gøre sit bedste. Det tror jeg på.

Alternativet har en stribe forslag, der går imod de gængse politiske forslag på det politiske felt som mange kalder ”ghettoområdet”. Alternativet foreslår at afskaffe den såkaldte ghettoliste og vil sikre at officielle myndigheder ikke promoverer ghettobetegnelsen om udsatte boligområder. Her er nogle begrundelser for det (citat fra “Pressemeddelelse 19. januar 2018):

“AFSKAF GHETTO-LISTEN
I dag er det kommet frem, at regeringen har brugt gamle statistikker til deres opgørelse af den
nyeste ghetto-liste, hvorfor 11 af 22 boligområder slet ikke burde være på den omdiskuterede liste.
Det giver blot endnu en grund til at afskaffe listen ifølge Alternativets politiske leder Uffe Elbæk:

”Det her viser med al tydelighed problemet med den liste. At komme på en ghettoliste har enorme
negative konsekvenser for både boligområdet og beboerne og det er så lige sket for flere tusinder
mennesker ved en fejl”, siger Uffe Elbæk.

”Den her liste tegner jo et fuldstændig unuanceret og meget stigmatiserende billede af beboere i et
givent område. Menneskerne og boligerne er jo de samme i dag, som de var i går, men fordi de er
kommet på den liste, bor de nu i en ghetto og bliver kaldt for ”sorte huller i danmarkskortet”, siger
Uffe Elbæk

(…)

”Det er både usmageligt og helt absurd, at en stat promoverer og legitimerer en ghetto-fortælling
om socialt udsatte boligområder. Ghettolisten bidrager kun med stigmatisering og vanskeliggør en
positiv udvikling. Derfor skal der både sættes en stopper for selve listen og for myndighedernes
brug af ghettobetegnelsen”, siger Josephine Fock.

”Det er enormt problematisk, når politikere og myndighederne bidrager til at stigmatisere
mennesker fra udsatte boligområder ved at kategorisere deres hjem som ”ghettoer”. Dels trækker
det tråde til en meget mørk tid med minoritetsforfølgelse i Europa og dels giver det anledning til
negative overdrivelser om vold og kriminalitet, der risikerer at blive selvopfyldende profetier”, siger
hun videre.

”Ghetto-listen bidrager ikke med noget som helst positivt, men bruges efterhånden alene til at
skaffe opmærksomhed til partier, der vil promovere en dagsorden. Hvis vi reelt vil gøre en forskel
og skabe positiv udvikling i udsatte boligområder, så er det fuldstændig afgørende, at vi afskaffer
den liste og at vi gør op med ghettobetegnelsen,” siger Josephine Fock.

Vigtig video om antibiotikaresistens og lægemiddelindustrien

Vigtig video om antibiotikaresistens og lægemiddelindustrien fra Leger uten grenser (Læger uden grænser). Videoen er på norsk, men vi er vel skandinaver, ik?. Og dette er vigtigt – se den – dette må vi gøre noget ved:

Ved du, at resistens mod antibiotika er noget af en skræk-historie? Og ved du, at vi alle – både her nordpå og i konfliktramte og fattige lande – potentielt kan være i farezonen, hvis ikke der bliver taget hånd om problemet? Se her, hvad vores norske læge Karine har at fortælle.Læs også: Seks årsager til at superbakterier truer verdenssundheden: http://bit.ly/2l7wBm5

Posted by Læger uden Grænser (MSF) on 23. februar 2017

Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Vi skal handle for at stoppe udviklingen af medicin-resistens

Jeg er enormt bekymret over udviklingen af antibiotika-resistente bakterier og svampe. Vi er i en situation hvor alvorlige svampe- og bakterie-infektioner hos mennesker måske snart ikke kan behandles effektivt. Det er meget vigtigt at gøre noget for at stoppe den udvikling, så vi har mediciner der virker – også i fremtiden. Og så vi stadig kan operere folk uden større risiko for dødsfald som følge af operationsinfektioner.

Løsning

Vi skal stoppe brugen af visse svampebekæmpelsesmidler i landbruget, der minder om de midler, man bruger mod svampeinfektioner hos mennesker (azolerne). Denne type medicin skal forbeholdes mennesker. Vi skal også have et langt lavere antibiotikaforbrug og mindre brug af zink inden for landbruget, end vi ser i dag. Desuden skal enkelte typer antibiotika helt forbeholdes mennesker og slet ikke bruges i fødevareproduktionen.

Og forskning i løsninger skal støttes økonomisk (som denne: http://sund.ku.dk/nyheder/nyheder-2016/ny-forskning-baner-vejen-for-at-mindske-antibiotikaresistens/ ).

 

Baggrund

Resistente svampe (fx Aspergillus skimmelsvamp)

I den sidste tid har der været flere sager om medicin-resistens i nyhederne. Her i februar 2018 har der været indslag om at brug af azoler i landbruget fører til at medicinen mod alvorlige svampeinfektioner ikke virker længere. Hvis man får en infektion, der skyldes resistente svampe, betyder det, at den medicin, der normalt kan slå svampeinfektionen ihjel, ikke længere virker. Det er hovedsageligt patienter, med et stærkt svækket immunforsvar, der får svampeinfektioner, og hvis de har den resistente variant dør ni ud af ti af det. Dødeligheden for denne type infektioner er steget drastisk i det sidste – fra 40% til 90%. (Politikere er dybt bekymrede over resistente svampe). DR TV viste en reportage med en leukemiramt pige der på grund af nedsat immunforsvar fik netop sådan en svampeinfektion i hjernen.

“(…) et stigende antal patienter i Europa bliver ramt af livstruende svampeinfektioner, der er blevet resistente over for den medicin, som skal slå infektionerne ned. (…) De svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger overlæge og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg” (Eksperter om nyt resistensproblem: Giv mennesker førsteret til svampemidler)

Multiresistente bakterier

Andre sager har handlet om udvikling af antibiotika-resistente bakterier. Antibiotika anvendes stadig i alt for store mængder inden for konventionelt landbrug. og i de seneste år er har vi haft en stigning i antallet af patienter, der får infektioner med multiresistente bakterier som VRE  og CPE på de danske hospitaler – og de resistente MRSA-bakterier er i spredning.

I følge Statens Seruminstitut er VRE (vancomycin-resistente enterokokker) enterokok-bakterier, som er resistente over for antibiotika af typen vancomycin. Indtil 2009, var der under 50 infektioner om året med VRE. Derefter er antallet steget. Og CPE er “Carbapenemase-producerende enterobakterier”. I 2008 og 2009 sås de første carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) i Danmark. Derefter er antallet steget år for år. CPE-bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med disse bakterier.

Ud over det har vi problemet med MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus), som er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. Om MRSA: “MRSA var tidligere næsten udelukkende et problem på hospitaler, men de sidste 15 år har sygdomsmønstret ændret sig og i dag er der meget få tilfælde som følge af smitte på hospitaler, men stadigt flere som findes positive uden at have særlige risikofaktorer (samfundserhvervet MRSA). I starten af 2000 tallet opstod desuden en ny type MRSA, som primært findes hos husdyr (først og fremmest svin), hvorfra de kan spredes til mennesker = husdyr- eller svine-MRSA.”

 

Kilder:

Azoler og svampeinfektionen Aspergillus Fumigatus 

“Dødelig skimmelsvamp udvikler resistens”, DR indland (JAIS NØRGAARD, SUNE LUNDBY MØLLER OG MORTEN SØGAARD, 11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens

“Politikere er dybt bekymrede over resistente svampe”, DR indland (SIDSEL HOE OG JAIS NØRGAARD,11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/politikere-er-dybt-bekymrede-over-resistente-svampe

“Eksperter om nyt resistensproblem: Giv mennesker førsteret til svampemidler”, DR indland, (SUNE LUNDBY MØLLER, MORTEN SØGAARD OG STIG HAANING THØGERSEN (VIDEO), 12. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-om-nyt-resistensproblem-giv-mennesker-foersteret-til-svampemidler

“19-årige Stefani fik skimmelsvamp i hjernen: ‘Hvis jeg kun havde leukæmi, ville alt være meget lettere'”, (JAIS NØRGAARD, ELISABETH KJÆRGAARD VIGH OG MORTEN SØGAARD, 11. FEB. 2018), https://www.dr.dk/nyheder/indland/19-aarige-stefani-fik-skimmelsvamp-i-hjernen-hvis-jeg-kun-havde-leukaemi-ville-alt

Multiresistente bakterier

“Ny type antibiotikaresistens lever i skjul”, Københavns Univeristet, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, http://sund.ku.dk/nyheder/nyheder2015/ny-type-antibiotikaresistens-lever-i-skjul/

“Multiresistente bakterier”, Statens Seruminstitut, https://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Antibiotikaforbrug%20og%20resistens/Multiresistente%20bakterier.aspx

“Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA)”, Statens Seruminstitut, https://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/M/Methicillin%20resistente%20Staphylococcus%20aureus.aspx

Alternativets foreslag om solceller på nybyggeri

Alternativet har for nyligt foreslået at der stilles krav om solceller på alt nybyggeri. Vi skal være langt mere ambitiøse i forhold til at reducere CO2-udslippene og 10m2 solceller giver ½ ton CO2 mindre i atmosfæren pr. år. Forslaget er realistisk fordi solceller er blevet så billige. Med mere ren energi kan vi se frem til renere luft. Der bliver mindre svævestøv, når vi brænder mindre mængder fossille brændstoffer af. Det hjælper på folkehelsen – den sociale bundlinje.

Jeg er aspirant som folketingskandidat for Alternativet

Jeg har nu taget springet og vil stille op som kandidat for folketingsvalg for Alternativet. Hvem der faktisk bliver kandidater afgøres d. 18. marts. Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at vise hvad jeg står for, både her på siderne og til de forskellige arrangementer jeg når at deltage på med Alternativet her i København. Dette er et meget stort skridt for mig, men jeg regner med at vokse med opgaven og under alle omstændigheder føler jeg at jeg er nødt til at stille op for at være med til at arbejde med de utroligt store udfordringer vi står overfor her i 2018.