Aug 042011
 

Utøya. Foto: Paal Sørensen 2011

Jeg har jo, som de fleste andre i Norge, tænkt og følt meget siden begivenhederne i Oslo og på Utøya 22. juli. Jeg har følt specielt på fraværet af vrede og had  i den officielle bearbejdelse af sorgen og traumet ABB er årsagen til. Det slog mig allerede efter de første dage som en slags forvirring: Hvorfor er det ikke tilladt at hade nu? Netop nu. (og jeg ved at mange vil sige “netop IKKE nu”). Hvis ikke nu, hvornår så? Og er et samfund som ikke rummer vrede og had troværdigt, eller jeg var lige ved at sige, bærekraftigt? Alle de unge liv der er taget – og så taler ingen om had. Jeg blev forvirret fordi der ikke var samsvar mellem det jeg følte omkring begivenhederne og det der deltes i offentligheden. Har ABB virkelig vundet hvis jeg siger at jeg HADER det han har gjort? Skillet går vel her mellem at hade en handling eller en person, og det vigtige er hvordan man forholder sig til sin følelse, og allervigtigst er det hvordan man handler. Hilde Sandvik nævnte faktisk dette med ‘de vanskelige følelser’ i en kronik i BT her forleden:  “På utsida av samhaldet er gjerne også dei som no er fulle av raseri mot mannen som har tatt så mange liv, som kjenner seg fredlause i eit hat det offisielt ikkje er lov til å ha.” (“Vi som slår sprekker”, BT 2/8-2011). Jeg har nu ikke følt mig udenfor, ikke mere end jeg plejer, men dog følt at noget mangler.  Og Gro Harlem Brundtland taler om vrede idag, til Aftenposten: “Jeg mener at sinne hører hjemme i en normal sorgreaksjon. Det er noe av det man har lov til å føle. Fortvilelsen og sorgen og sinnet er en del av det vi mennesker selv opplever når noe slikt skjer. Da kan vi ikke late som om det ikke er der.”

Der kan ligge meget kærlighed og omtanke i at våge at udtrykke et had eller stor vrede, i at anerkende og tillade det. Og der kan ligge udelukkelse, og til og med selvforherligelse, i at fornægte (eller hade…) sit eget eller andres had. Her skal det lige siges at jeg ikke tvivler på de som ikke føler had og vrede i denne sammenhæng, og jeg er, som mange andre, stolt over den plads ‘åbenhed, sammenhold og mere demokrati’ har fået i offentligheden her i tiden efter. Jeg er ikke imod noget her, men ønsker et tillæg. I nogle tilfælde har mediedækningens og den officielle sorgproces’ fokus på den ‘gode side’ af følelsesspekteret, og fraværet af vrede, føltes hul og ikke helt i synk med hvad de direkte berørte og samfundet som helhed faktisk blev udsat for. Her må alle følelser være tilladt. Hvis ikke nu, hvornår så?

Jan 202011
 

Jeg bliver bekymret når jeg læser at “Obama-kunstner indgår forlig med nyhedsbureau” ( januar 2011). Jeg troede virkelig at billedkunstnere kunne tage udgangspunkt i eksisterende copyright-belagt materiale så længe der ikke er tvivl om at resultatet er et nyt værk. Dette er fair use.  Shepard Fairey har med sin Obama-plakat helt klart skabt et nyt værk, men han har alligevel indgået forlig med nyhedsbureauet AP som ejer fotografiet han tog udgangspunkt i, da han lavede plakaten. Det ser altså ud som om det er vigtigt at diskutere hvor grænsen går mellem kopi og nyt værk. Eller måske bør diskussionen dreje sig om store selskabers advokatmagt og hvordan de bruger den?

Politiken skrev 17. mars 2009 følgende:

“Det er ikke første gang, en kunstner er blevet mødt med et sagsanlæg efter at have brugt billeder eller genstande, andre har rettighederne til: Suppefirmaet Campbell Soup Company, eksempelvis, lagde sag an mod Andy Warhol i 1962, efter at popkunstneren havde lavet sine famøse suppedåse-malerier med firmaets logo på.

Hvor Campbell trak sagen tilbage (malerierne var trods alt god reklame), insisterer AP på at gennemføre sagen mod Fairey for at beskytte journalisters og fotografers kreative rettigheder:

»Den journalistik, som AP og andre organisationer producerer, er vital for demokratiet«, sagde AP’s direktør, Tom Curley, i en pressemeddelelse i sidste uge.” (Politiken Kultur 17. mar 2009)

AP sier her at de vil beskytte journalister og fotografer – og demokratiet… Fotografen selv er stolt af Faireys brug af det oprindelige pressebillede. Så det ser ud til at AP kun beskytter AP…  fair enough…men ikke fair play.

Feb 062008
 

Politikens netudgave rapporterer videre om fildelingssagen her i eftermiddag:

Der er dyb frustation i telebranchen over kendelsen fra Fogedretten på Frederiksberg, der pålægger Tele2 at lukke for brugernes adgang til en hjemmeside, hvor der også findes lovligt materiale.

Frustrationen er så stor, at branchen på et møde mandag vil beslutte, om branchen som helhed vil have efterprøvet juraen i kendelsen fra Fogedretten.

Kun Tele2 lukker
Indtil da holder alle teleselskaber adgangen åben til den svenske piratside thepiratebay.org, idet kendelsen fra fogedretten kun er rettet mod Tele2. ” (http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article468100.ece)

 Posted by at 17:40