Sociale medier

Den sociale e-bog

Som Kindle-bruger og entusiast har jeg glæde af for eksempel citat-deling. Her er nogle links til tekster om de muligheder  ‘social læsning’ giver:

Nya möjligheter i datat som blir tillgängligt från eböcker skrevet af Anton Johansson (Amazons Kindlenetværk og Readmill).

Johansson nævner også denne gode artikkel: Bokcirkeln är död, länge leve cirkelboken af Anders Thoresson

E-books Gets Social skrevet af Karianne Stinson (online conversations og ‘book lending’)

Amazon Kindle Social Network Service is Alive and Kicking skrevet af Sovan Mandal

Flattr in a few words

Flattr is still a good idea. Flattr team is working on describing Flattr in a few words and asked users on Facebook and Twitter to contribute with ideas. My suggestion was (and still is):  “Value your likes and distribute that value – and allow others to do the same”.

Lidt om den danske valgkamp på web’en.

“En undersøgelse, foretaget af Handelshøjskolen i København, viser […], at valgkampen denne gang for alvor er rykket ud i cyberspace.

Anders har flere ‘venner’ end Helle

Blogs, podcasts, YouTube, MySpace, LinkedIn og Facebook. Partierne og kandidaterne har i langt højere grad end tidligere benyttet internettet og moderne, digitale mediekanaler til at komme i kontakt med vælgerne.

En lang række toppolitikere har eksmpelvis oprettet profiler på Facebook og Myspace, hvor de har kunnet ‘konkurrere’ på antallet af digitale venner.

Statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) har eksempelvis godt 3.800 ‘venner’ på Facebook, mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts digitale bekendtskabskreds er næsten lige så stor med godt 3.700 ‘venner’.

Handelshøjskolens undersøgelse viser dog samtidig, at den digitale bølge ikke er skyllet over partierne i lige så stort omfang. Enhedslisten bliver bl.a. nævnt som et parti, hvis valgkamp i mindre grad er foregået online.” (Elisabeth Arnsdorf Haslund, http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/, Tirsdag den 13. november 2007, 17:03)

Sociale netværk – forskellige komfortsoner og lidt om sikkerhed.

Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og informativt – både når jeg bruger den lukkede underskog, hvor man skal inviteres ind for at blive medlem, og som domineres af folk fra norsk kultursektor, og det åbne landskab i facebook hvor alle og enhver med en webforbindelse kan registrere sig – så vidt jeg ved er facebook ikke censureret i lande som Kina sådan som Google er, men jeg er ikke sikker. Det undrer mig dog lidt at folk ikke i mindre grad censurerer eller beskytter sig selv – og her tænker jeg mest på mine erfaringer med Facebook.

Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web – netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen “The Wall” fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige. Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et, ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.

Der er fine kvaliteter i “the wall” applikationen – måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering. Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj. Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel “the wall” som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som “the wall” for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de føler behov for det. Der er en “limited view” funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget – en lille mere undseelig “skip this”- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men “inviter-knappen” ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.

Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:

Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:

Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.

Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire – i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«.” (Christian Erin-Madsen, Berlingske Tidende, 27/10-2007)

Og dette gælder måske mest teenageres udsathed…eller… måske ikke:

How Safe is ‘Social Networking’?
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent ENISA workshop put the question – “how safe are social networks?”

According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.

“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” ” (Press Release, http://www.enisa.europa.eu, 16 August 2007)

Facebook og alderstyranni…hm…

For at registrere sig i facebook må man opgive sin alder … og jeg undlod at fylde det felt ud siden jeg synes det er løbet lidt løbsk med disse forespørgsler… med det resultat at Facebook grænsesnittet ikke bare nægtede meg adgang som registeret medlem der og da, men også nægtede mig at fylde registreringen ud påny (når jeg som angrende synder ønskede at bekende min alder).  Da var jeg sat udenfor døren! Jeg kunne sikkert bare have snydt med alderen i første omgang hvis jeg havde villet (har ikke checket det om det går), men det skulle ikke undre mig hvis de checker web’en for konsistens i de oplysninger man giver. DET er hard-core alderstyranni. Der kan da være mange grunde til at man ikke orker at opgive sin alder, som er en efterspurgt faktabid i snart sagt alle sammenhænge, som om det skulle være en specielt vigtig oplysning – eller en egenskab måske?

Jeg forstår at vi skal passe på at personer med helt manglede alders-match ikke chatter og laver aftaler der fører til overgreb, men er det derfor Facebook lægger så stor vægt på dette i registreringsfasen? Hm..