Medier

Nim Chimpsky

Jeg så for nylig en særdeles interessant dokumentarfilm, “Project Nim (Dokumania: Chimpanse-eksperimentet. DR2 3. NOV. 2015 KL. 20:45). Den var helt frygtelig at se, for i filmen ser vi et eksempel på uetisk forskning på dyr, det dyret udsættes for må karakteriseres som psykisk mishandling. Det var simpelthen hjerteskærende at se på, særligt fordi der er tale om forsøg med en højtstående primat, en menneskeabe. Filmen viser hvordan vi både formår og så alligevel ikke formår at respektere højere bevidsthed hos dyr.

“Project Nim” handler om chimpansen Nim og det han blev udsat for i løbet sit liv med mennesker. Der var mange mennesker omkring ham, der ikke ville ham noget ondt, men alligevel blev alt så frygtelig forkert. Det var ekstremt smertefuldt at se på, hvordan han blev udsat for grov omsorgssvigt.

Nim blev gjort tam som led i et psykologisk forsøg, han voksede op hos en familie og blev fra lille stærkt tilknyttet bestemte mennesker, som man så tog fra ham, da forsøget han deltog i blev afsluttet. NIMs “menneskefamilie” oplevede det til at begynde med som let og naturligt at inkludere NIM i familien:  “He was just included in the family” (citat på  http://www.npr.org/2011/07/20/138467156/project-nim-a-chimps-very-human-very-sad-life).  Problemerne opstår selvfølgelig når NIM bliver stor og kønsmoden, og det er da klart, at han ikke kunne blive boende i en familie med børn. At placere en abeunge i en menneskefamilie er et uetisk projekt i udgangspunktet, og specielt hvis man ikke har en forsvarlig plan for abens senere livsløb.

Man må formode at mennesker omkring Nim handlede mod bedre vidende, når de brød hans tætte bånd til  ‘menneskeforældrene’ og fjernede ham fra hjemmet han var vant til, uden at følge op ift hans trivsel. De har jo fulgt ham tæt som forsøgsdyr og oplevet hans kommunikative evner og følelsesmæssige tilknytning til mennesker (som den forskningsmæssige dokumentationen af hans liv jo viser). Nim blev udsat for det ene følelsesmæssige svigt efter det andet, meget fordi menneskerne omkring ham pendulerede mellem at behande ham som et dyr med menneskelignende følelsesliv og dermed også lignende følelsesmæssige behov – og så “bare” et forsøgsdyr, som man kan kassere. Præmisset i forsøget om at se og behandle aben som menneskelignende forlades, når man har fået gjort sine observationer. De involverede forskere havde fine karrierer delvist baseret på deres iagttagelser af NIM. Men de sørgede ikke for at han fik et værdigt liv. Tværtimod, de forlod ham bare, som om han var affald. På trods af den viden de sad inde med, på trods af at de havde givet ham et tegnsprog og udviklet andre kognitive færdigheder hos ham. På trods af, at de så hvordan han udviklede sig sammen med mennesker og på trods af at han kun kendte mennesker. Det er noget af det værste jeg ved, fordi vi som mennesker netop har et særligt ansvar for at reagere ud fra den viden og bevidsthed vi har.

Frit oversat fra “Nim_Chimpsky” på wikipedia:

Da Terrace afsluttede eksperimentet blev Nim ført tilbage til Institute for Primate Studies i Oklahoma, hvor han havde problemer med at tilpasse sig efter at være trænet til at leve som et menneskebarn i de første ti år af sit liv. Da Terrace aflagde NIM sit eneste besøg på Institute of Primate Studies, efter et år, kom NIM løbende straks han så ham, synligt rystende af ophidselse og begejstring. NIM begyndte også straks at bruge tegnsproget han havde lært overfor Terrace. Efter at se Terasse gå igen (for aldrig at komme tilbage), gik NIM ind i en depressiv tilstand. (…)

Instituttet solgte senere Nim til Laboratory for Experimental Medicine and Surgery in Primates (LEMSIP), et farmaseutisk dyreforsøgs-laboratorium. Her blev NIM brugt i injektionsforsøg under bedøvelse. Medicinske medarbejdere dokumenterede tegn som Nim viste dem, blandt dem var tegnene for “kram” og “leg”. Efter flere forsøg på at befri Nim fra dyreforsøgene blev Nim købt af Black Beauty Ranch der  The Fund for Animals, the group led by Cleveland Amory, Selvom Nims livskvalitet blev bedre på Black Beauty Ranch, levede han mest i isolation i et bur og han begyndte udvise agressiv adfærd. Hans opførsel og velbefindende blev bedre, da han efter ca. et årti fik selskab af andre aber, flere af dem også fra LEMSIP, i sit bur på Black Beauty Ranch. Nim blev ved med at bruge det tegnsprog han havde lært flere tiår før hver gang en tidligere træner fra Institute for Primate Studies kom og besøgte ham.(https://en.wikipedia.org/wiki/Nim_Chimpsky#Retirement_and_death, link set nov. 2015)

I filmen Project Nim ser vi Nims ivrige begejstring første gang han får besøg fra sin gamle verden og tror at han skal reddes – og hans åbenlyse sorg, da han forlades igen er næsten ubærlig. Den ledende psykolog bruger begivenheden til at markedsføre sig selv (får situationen filmet, men viser absolut ingen indføling i forhold til dyrets situation). Filmen viser også hvordan Nim faktisk angriber sin tidligere ‘menneskemor’, da hun efter mange år kommer og besøger ham. Og som mennsker kan vi forstå den psykologiske mekanisme, vi kan forstå hvorfor det sker. Det ekstra-frygtelige er, at han forstod, at han blev svigtet. Han blev såret dybt og reagerer i forhold til det. Og så lader man som om man ikke kan aflæse hans følelser, selv efter alt det man har gjort sammen med ham… Det er det der gør filmen svær at se og forsøget meget uetisk.

Hm, håber at det er blevet bedre mht dyreetikken i dagens forskning. Hvordan behandler vi dem, der ikke kan forsvare sig mod os?

Legende børn

Det er på familiesammenkomst i København en gang sidste år. Fødselsdag. Den største dreng har fået spilleforbud i eftermiddag og surmuler. Den mindste dreng prøver forgæves at få de større til at lege med sig.  De voksne snakkerdrikkerspiser som de plejer ved disse anledninger. Jeg ser mod de to mellemste drenge, der sidder fordybet i hver sin håndholdte spilkonsol, bøjede hoveder over små skærme. Den ene ligger langs fodpanelet i døren, fødderne hviler oppe på dørkarmen, den anden hænger over armlænet på en lænestol. De er helt væk. Jeg når lige at tænke at det var da lidt sørgeligtpassivt med så lidt kontakt mellem dem, når de nu ser hinanden i dag. Så bryder de ud i heftig dialog og fakter. Sådan går det, frem og tilbage mellem diskussionens og skærmens rum. Helt væk heltændte i samspil fra hver sin skærm. Den største dreng er gået igang med at lære den mindste billedlotteri og de hygger sig.

Godt jeg holdt min kæft.

 

Den sociale e-bog

Som Kindle-bruger og entusiast har jeg glæde af for eksempel citat-deling. Her er nogle links til tekster om de muligheder  ‘social læsning’ giver:

Nya möjligheter i datat som blir tillgängligt från eböcker skrevet af Anton Johansson (Amazons Kindlenetværk og Readmill).

Johansson nævner også denne gode artikkel: Bokcirkeln är död, länge leve cirkelboken af Anders Thoresson

E-books Gets Social skrevet af Karianne Stinson (online conversations og ‘book lending’)

Amazon Kindle Social Network Service is Alive and Kicking skrevet af Sovan Mandal

Forbudte følelser?

Utøya. Foto: Paal Sørensen 2011

Jeg har jo, som de fleste andre i Norge, tænkt og følt meget siden begivenhederne i Oslo og på Utøya 22. juli. Jeg har følt specielt på fraværet af vrede og had  i den officielle bearbejdelse af sorgen og traumet ABB er årsagen til. Det slog mig allerede efter de første dage som en slags forvirring: Hvorfor er det ikke tilladt at hade nu? Netop nu. (og jeg ved at mange vil sige “netop IKKE nu”). Hvis ikke nu, hvornår så? Og er et samfund som ikke rummer vrede og had troværdigt, eller jeg var lige ved at sige, bærekraftigt? Alle de unge liv der er taget – og så taler ingen om had. Jeg blev forvirret fordi der ikke var samsvar mellem det jeg følte omkring begivenhederne og det der deltes i offentligheden. Har ABB virkelig vundet hvis jeg siger at jeg HADER det han har gjort? Skillet går vel her mellem at hade en handling eller en person, og det vigtige er hvordan man forholder sig til sin følelse, og allervigtigst er det hvordan man handler. Hilde Sandvik nævnte faktisk dette med ‘de vanskelige følelser’ i en kronik i BT her forleden:  “På utsida av samhaldet er gjerne også dei som no er fulle av raseri mot mannen som har tatt så mange liv, som kjenner seg fredlause i eit hat det offisielt ikkje er lov til å ha.” (“Vi som slår sprekker”, BT 2/8-2011). Jeg har nu ikke følt mig udenfor, ikke mere end jeg plejer, men dog følt at noget mangler.  Og Gro Harlem Brundtland taler om vrede idag, til Aftenposten: “Jeg mener at sinne hører hjemme i en normal sorgreaksjon. Det er noe av det man har lov til å føle. Fortvilelsen og sorgen og sinnet er en del av det vi mennesker selv opplever når noe slikt skjer. Da kan vi ikke late som om det ikke er der.”

Der kan ligge meget kærlighed og omtanke i at våge at udtrykke et had eller stor vrede, i at anerkende og tillade det. Og der kan ligge udelukkelse, og til og med selvforherligelse, i at fornægte (eller hade…) sit eget eller andres had. Her skal det lige siges at jeg ikke tvivler på de som ikke føler had og vrede i denne sammenhæng, og jeg er, som mange andre, stolt over den plads ‘åbenhed, sammenhold og mere demokrati’ har fået i offentligheden her i tiden efter. Jeg er ikke imod noget her, men ønsker et tillæg. I nogle tilfælde har mediedækningens og den officielle sorgproces’ fokus på den ‘gode side’ af følelsesspekteret, og fraværet af vrede, føltes hul og ikke helt i synk med hvad de direkte berørte og samfundet som helhed faktisk blev udsat for. Her må alle følelser være tilladt. Hvis ikke nu, hvornår så?

Flattr in a few words

Flattr is still a good idea. Flattr team is working on describing Flattr in a few words and asked users on Facebook and Twitter to contribute with ideas. My suggestion was (and still is):  “Value your likes and distribute that value – and allow others to do the same”.

Teleselskaber reagerer på forbud – Internetudbydere pålægges at styre…del2

Politikens netudgave rapporterer videre om fildelingssagen her i eftermiddag:

Der er dyb frustation i telebranchen over kendelsen fra Fogedretten på Frederiksberg, der pålægger Tele2 at lukke for brugernes adgang til en hjemmeside, hvor der også findes lovligt materiale.

Frustrationen er så stor, at branchen på et møde mandag vil beslutte, om branchen som helhed vil have efterprøvet juraen i kendelsen fra Fogedretten.

Kun Tele2 lukker
Indtil da holder alle teleselskaber adgangen åben til den svenske piratside thepiratebay.org, idet kendelsen fra fogedretten kun er rettet mod Tele2. ” (http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article468100.ece)

Internetudbydere pålægges at styre brugeradfærd i Danmark

Fik netop denne nyheds-feed ind via min RSS-gadget i google-side bar på labtop-skrivebordet (ja, jeg synes det er morsomt at præcisere min mediebrug :-) ) : http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article468056.ece

Klipper fra nyheden:

“Internetudbyderen Tele2 bøjer sig under protest for Fogedretten og lukker nu for kundernes adgang til thepiratebay.org men vil have afprøvet juraen i sagen.”

“»Kendelsen giver anledning til principielle overvejelser, der rækker videre end den aktuelle sag. Vi bevæger os gradvist ind i en gråzone, hvor internetbrugerne fremadrettet kan blive begrænset i deres adgang til lovligt indhold på nettet, uden at der er fuldstændig klarhed over det juridiske grundlag. Som internetudbyder er vi nødt til at få en afklaring på de juridiske rammer på området, så der fremover er klare retningslinjer. Det kan vi få ved at afprøve sagen juridisk – uanset udfaldet«, afslutter Nicholai Pfeiffer. ” (Nicholai Pfeiffer er regulatorisk chef i Tele2).

On serious gaming

“Our games straddle academic fields, including History (Revolution) and Current Events (iCue), Math and Literacy Skills (Labyrinth), Science (Palmagotchi), even Waste Management (Backflow). What links these various projects together has been a design philosophy that focuses less on serious games and more on serious gaming. We see games not so much as vehicles for delivering curricular content as we do spaces for exploration, experimentation, and problem solving.”

Henry Jenkins in the blogpost “From Serious Games to Serious Gaming (Part One): Revolution”

Installations, games, physical and digital

I just posted some pictures from the ongoing process of making a digital game prototype for web and museum installation (play the fish Mara (she’s a Orange Roughy) in the deep sea). What is shown is the playable character Mara in two stages of development. The illustrations also show the most recent version of her “swimming” through some of the deep sea environment of the game. In the game Mara is moving her body when swimming and the white dots are floating around – this is maritime snow that can be eaten in order to gain more energy to swim:
 

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007

mara prototype early version 221007 

I am looking forward to wrap up the development phase 2a during february and go on to the next phase of the project. The first playable prototype (project development phase 2a), for further testing, will be ready in the end of february 2008.

 
(photos shown in the post were moved to flickr February 2011)

Lidt om den danske valgkamp på web’en.

“En undersøgelse, foretaget af Handelshøjskolen i København, viser […], at valgkampen denne gang for alvor er rykket ud i cyberspace.

Anders har flere ‘venner’ end Helle

Blogs, podcasts, YouTube, MySpace, LinkedIn og Facebook. Partierne og kandidaterne har i langt højere grad end tidligere benyttet internettet og moderne, digitale mediekanaler til at komme i kontakt med vælgerne.

En lang række toppolitikere har eksmpelvis oprettet profiler på Facebook og Myspace, hvor de har kunnet ‘konkurrere’ på antallet af digitale venner.

Statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) har eksempelvis godt 3.800 ‘venner’ på Facebook, mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts digitale bekendtskabskreds er næsten lige så stor med godt 3.700 ‘venner’.

Handelshøjskolens undersøgelse viser dog samtidig, at den digitale bølge ikke er skyllet over partierne i lige så stort omfang. Enhedslisten bliver bl.a. nævnt som et parti, hvis valgkamp i mindre grad er foregået online.” (Elisabeth Arnsdorf Haslund, http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/, Tirsdag den 13. november 2007, 17:03)

Sociale netværk – forskellige komfortsoner og lidt om sikkerhed.

Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og informativt – både når jeg bruger den lukkede underskog, hvor man skal inviteres ind for at blive medlem, og som domineres af folk fra norsk kultursektor, og det åbne landskab i facebook hvor alle og enhver med en webforbindelse kan registrere sig – så vidt jeg ved er facebook ikke censureret i lande som Kina sådan som Google er, men jeg er ikke sikker. Det undrer mig dog lidt at folk ikke i mindre grad censurerer eller beskytter sig selv – og her tænker jeg mest på mine erfaringer med Facebook.

Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web – netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen “The Wall” fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige. Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et, ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.

Der er fine kvaliteter i “the wall” applikationen – måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering. Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj. Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel “the wall” som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som “the wall” for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de føler behov for det. Der er en “limited view” funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget – en lille mere undseelig “skip this”- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men “inviter-knappen” ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.

Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:

Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:

Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.

Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire – i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«.” (Christian Erin-Madsen, Berlingske Tidende, 27/10-2007)

Og dette gælder måske mest teenageres udsathed…eller… måske ikke:

How Safe is ‘Social Networking’?
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent ENISA workshop put the question – “how safe are social networks?”

According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.

“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” ” (Press Release, http://www.enisa.europa.eu, 16 August 2007)

Synstolkning af film

I både Danmark og Norge sker der nu ting når det gælder synstolkning – et fremskridt når det gælder at opfylde ambitionerne om at tilrettelægge for universell utforming / Universelt design i samfundet. Synstolkning er også et eksempel på at man kan satse på universelt design og øge tilgængeligheden (i denne sammenhæng films tilgængelighed) uden at det nødvendigvis behøver at være dyrt. I Norge udgives filmen “Tatt av Kvinnen”, instrueret af Petter Næss, på dvd i begyndelsen af 2008 med synstolkning og i Danmark var det Søren Vinterbergs film “En mand vender hjem” der markerede premieren på synstolkning i biograferne da den blev vist 31. oktober på Cinemateket i København hvor synstolkningsteknologi nu er installeret. Nimbus Film i Danmark og MediaLT i Norge har med dette bidraget til at blinde og svagtsynede kan opleve film på en mere komplet måde end hvis man bare må forholde sig til lydsporet i filmen. Et lille aber Dabei: Nimbus Film bør overveje at tilbyde os brugere en html-version af sine flash-baserede websider hvis de vil gøre dem tilgængelige for blinde og svagtsynede der surfer tekstbaseret på weben…

Andre lænker:
Om accessibility på Wikipedia

Opdagteret i marts 2018 med billede: Screenshot fra artikel “Danske film for alle”, Det danske filminstitut, d.  af Anders Budtz-Jørgensen.

New gaming school for children in Copenhagen

An interesting project is starting up in Copenhagen, opening at the end of this month: A gaming school for children and youth! Now children can attend gaming in their spare time in the same way as football, horseback riding and other sports. More information (in danish) at http://www.gamingschool.dk/

(update March 2018: link broken)

world press freedom day

take a look at:  http://www.worldpressfreedomday.org/

“Media, Our Best Hope On World Press Freedom Day

Pressures on journalists and media organisations are designed to reduce transparency and accountability in society. Usually it means powerful interests have something to hide from public view. Ultimately, media need to do more to convince public opinion that such targeting is an attack on common values and will not be tolerated.”