Se interessant videomateriale på http://snm.ku.dk/ i forbindelse med planlægningen (se idekonkurrencen) og bygningen af det nye naturhistoriske museum i København. Her fortæller Richard Lane om naturhistoriske museer som “summaries of the diversity of nature” og om ”science as a major driving force” (mere end de fleste tænker over) i samfundet.
Jeg har lastet endnu et par billeder fra Zoologisk Museum i København op på Flickr. De er fra særudstillingen Fjer som jeg besøgte i april 2006, men som stadig findes på museet.
Som teksten om udstillingen som findes på museets websider foregriber har udstillingen både naturhistoriske og kulturhistoriske vinklinger på sit emne:
“FJER
Indtil for 10 år siden troede man, at fugle var de eneste dyr med fjer. Men et særligt fund i Kina – en dinosaur med fjer – gjorde det klart, at fjeren kom før fuglen. Siden er flere fossiler af fjerklædte dinosaurer dukket op. Fundet har pustet nyt liv i diskussionen om fjers oprindelse og slægtskabet mellem fugle og dinosaurer.
På Zoologisk Museums udstilling vises nu for første gang i Danmark både fossiler, skeletter og rekonstruktioner af nogle af disse epokegørende fund.
Dinosaurerne indgår i en fascinerende fortælling om fjerenes mangfoldighed – en fortælling der rummer både hatte og hættemåger, kjoler og kjover.
Til udstillingen er lavet en flot katalog, som kan købes i museumsbutikken. ”
Her er billeder af en titte-boks installation hvor man kan studere et skifte mellem uglekrop med og uden fjerdragt:
Drengen styrer installationen med knappen der dirigerer lys-skiftet.
Ugle uden fjer.
Ugle med fjer.
I min masteropgave (fra begyndelsen af dette århundrede…) lavede jeg blandt andet en større sammenlignende analyse af formidlingsstrategier i henholdsvis Zoologisk Museum i København og Bergen Museum, Naturhistorisk avdeling (Norge). Jeg havde fokus på udstillingsdesign og tog video af udstillingerne. Jeg har lagt et par eksempler på dokumentationen af interaktionsdesign og diorama-design på Zoologisk Museum i København på Flickr.
Her er et godt eksempel på et fysisk interface i en udstillingen”Fra pol til pol” som er både tydelig, enkel og sjov:
"Hvem er drøvtygger? Læs teksten og se på ekskrementerne"
"Tryk! Hvis svaret er rigtigt lyser dyret op"
Dette er en gammel installation som jeg faktisk husker fra jeg selv var barn i 70′erne, så jeg synes man må sige at den har holdt sig godt. Den var stadig aktuel og populær i 2000 og så vidt jeg ved er den der stadig den dag idag.
Citatet er fra en tekst fra 1986 og Beck skriver i lyset – eller skyggen – af den kolde krig og truslen fra atombomben. Det hjælper at have dette i baghovedet når man læser hele teksten selvom de fleste af eksemplerne fra 80′erne stadig er højst aktuelle. Risikosamfundet er en aktuel beskrivelse af dagens samfund.
”Vitenskapens rasjonalitetskrav om en objektiv undersøkelse av hvor risikable risikoene er, undergraver vedvarende seg selv: For det ene bygger risikovurderinger på et korthus av spekulative antakelser og beveger seg utelukkende indenfor rammene av sannsynlighetsutsagn som strengt tatt ikke engang kan gjendrives gjennom faktiske uhell. For det andre må man ha tatt et verdistandpunkt for overhodet å kunne snakke meningsfylt om risikoer. Risikovurderinger baseres på matematiske muligheter og samfunnsmessige interesser, og spesielt der hvor det dreier seg om teknisk sikkerhet. I håndteringen av sivilisasjonsrisikoer har vitenskapene alltid forlatt sitt fundament av eksperimentell logikk og inngått et polygamt ekteskap med økonomi, politikk og etikk (…). Denne skjulte, eksterne styringen av risikoforskningen blir fremfor alt et problem der hvor forskerne opptrer som om de fortsatt skulle ha monopol på rasjonalitet.”
(Ulrich Beck : “Risiko og Frihet” 1997:39 (ISBN: 82-7674-251-3),oversatt fra “Risikogesellschaft – Auf dem Weg in eine andere Moderne (1986))
Jeg har lavet lidt research på landskab og diorama idag. Ved søg på “landscape diorama” på Google landede jeg på websider med instruktioner om hvordan man/mænd kan lave miniaturelandskaber til legetøjssoldater, se http://www.wonderhowto.com/hobby-store/train-rocket-model-video/how-to-make-a-realistic-looking-landscape-diorama-157419/ eller http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm (nr. 2 og 3 søkeresultat). Jeg vidste ikke at det var en hobby-genre – det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse at der bygges modeller af verden i alle afskygninger og leges med dem. Sådan set er der vel ikke så langt fra disse soldaterlandskaber til computerspil, historisk maleri og museernes dioramafremstillinger.
Det var først via et Google billede-søg på de samme ord at jeg kunne skille klinten fra hveden ved selvsyn og klikke mig ind på billeder af dioramaer som vi kender dem fra museerne hvor de har været direkte knyttet til museumsformidling gennem tiden, måske specielt den naturhistoriske. Jeg fandt således en fremstilling af en William Huff, se http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php, som arbejdede med fremstillinger af istidens landskaber og dyr. Måske var det paleontologerne der først brugte denne fremstillingsform til formidling af svundne dyr og landskaber?
Peter Wivel skrev i weekendavisens udgave 16.-22/2-1996 under overskriften “Naturangst” følgende:
“Den amerikanske professor [en i artiklen ikke-navngivet nobelprismodtager der var blevet interviewet på TV] advarede mod, hvad han opfattede som modebestemt fjendtlighed over for naturvidenskaberne. Miljøhysteriet har sat fysikere, kemikere, ingeniører og medicinere på anklagebænken.
Men det er ikke os, der skaber problemerne i miljøet, sagde han til sit forsvar. Vi skaber viden, forståelse, indsigt, oplysning. Vi gør verden klogere. Hvad den, verden, vil bruge disse videnskabelige erobringer til, ligger uden for videnskabsmandens ansvarsområde. Det er moralske og praktiske afgørelser, som vi alle som enkeltmennesker og samfundsborgere må træffe selv.”
Efter at have diskuteret mulige årsager til flugten fra de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark i 1996, set i lyset af et socialdemokratiske oplysnings- og moderniseringssprojekt, skriver Wivel afslutningsvis:
“(…) Nu tilbeder man en ny naturkraft, miljøet, der påstås at sætte grænser for industrisamfundenes vækst. Stadig i samme storslåede forsøg på at tøjle det, der aldrig kan tøjles, gudskelov, nemlig menneskets utrolige opfindsomhed.
I den udstrækning der er miljøproblemer, er beskæftigelse med naturvidenskaberne den eneste løsning på dem. Angsten for det moderne er taberens parti.”
follow: RSS Tweet with me