Forskningsformidling

En lille perle af et dioramamuseum

Biologisk museum i Turku i Finland er en rigtig lille perle. Her er et par billeder af det gamle museum, hvor dioramaerne har usædvanlig høj kunstnerisk kvalitet:

 

Hjælp forskerne med naturtjek

Vær med i Det store naturtjek.

Der er lavet en app, så også du kan være med til at registrere svampe-, pante- og dyreliv i Danmark. Den hedder Naturtjek og kan downloades her: http://www.biodiversitet.nu/hent-app

Dette er en rigtig god nyhed for på den måde kan vi nu bruge big data i Danmark til at bevare biodiversiteten. Hjælp forskerne med at registrere arter, så de kan hjælpe politikerne med at fortælle hvordan det står til med naturen i de forskellige kommuner – så politikerne kan tage de rigtige beslutninger for at beskytte naturen.

App’en er en del af  “Projekt Biodiversitet Nu”

“Projekts Biodiversitet Nu skaber ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur.” (http://www.biodiversitet.nu/om-projektet)

“Projekt Biodiversitet Nu er et nyt og banebrydende projekt. Vi sprænger traditionelle rammer inden for forskning ved at benytte helt almindelige borgere til at indsamle data om naturen. På samme måde forventer vi, at resultaterne også vil lede til helt ny viden om, hvordan den biologiske mangfoldighed egentlig har det i Danmark, nationalt og lokalt – en viden vi ønsker skal komme biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) overalt i kongeriget til gode.” (http://www.biodiversitet.nu/resultater)

Det er et mål at kunne levere et en oversigt for hver af Danmark 98 kommuner, som kan findes her (http://www.biodiversitet.nu/resultater), så snart de ligger klar.

Hvor er det bare en god idé! Og det er i hvert fald noget jeg godt kan synes er sjovt at gøre, når jeg er på tur, også når det bare er en gåtur i en park eller i by.

 

Organdemonstration på Experimentariet i København

Besøg på Experimentarium i København d. 30. marts 2016. Her vises fascinerende og lidt morbide fysiologiske demonstrationer der er populære blandt publikum. Man har for eksempel mulighed for at se forskellen på lunger der er tømt for luft og fulde af luft.

  1. Et lille rør stikkes ind i et sæt lunger.

 

 

 

 

 

 

2. Lungerne pustes op.

 

 

 

 

 

 

3. Voila, fuld volumen.

Nim Chimpsky

Jeg så for nylig en særdeles interessant dokumentarfilm, “Project Nim (Dokumania: Chimpanse-eksperimentet. DR2 3. NOV. 2015 KL. 20:45). Den var helt frygtelig at se, for i filmen ser vi et eksempel på uetisk forskning på dyr, det dyret udsættes for må karakteriseres som psykisk mishandling. Det var simpelthen hjerteskærende at se på, særligt fordi der er tale om forsøg med en højtstående primat, en menneskeabe. Filmen viser hvordan vi både formår og så alligevel ikke formår at respektere højere bevidsthed hos dyr.

“Project Nim” handler om chimpansen Nim og det han blev udsat for i løbet sit liv med mennesker. Der var mange mennesker omkring ham, der ikke ville ham noget ondt, men alligevel blev alt så frygtelig forkert. Det var ekstremt smertefuldt at se på, hvordan han blev udsat for grov omsorgssvigt.

Nim blev gjort tam som led i et psykologisk forsøg, han voksede op hos en familie og blev fra lille stærkt tilknyttet bestemte mennesker, som man så tog fra ham, da forsøget han deltog i blev afsluttet. NIMs “menneskefamilie” oplevede det til at begynde med som let og naturligt at inkludere NIM i familien:  “He was just included in the family” (citat på  http://www.npr.org/2011/07/20/138467156/project-nim-a-chimps-very-human-very-sad-life).  Problemerne opstår selvfølgelig når NIM bliver stor og kønsmoden, og det er da klart, at han ikke kunne blive boende i en familie med børn. At placere en abeunge i en menneskefamilie er et uetisk projekt i udgangspunktet, og specielt hvis man ikke har en forsvarlig plan for abens senere livsløb.

Man må formode at mennesker omkring Nim handlede mod bedre vidende, når de brød hans tætte bånd til  ‘menneskeforældrene’ og fjernede ham fra hjemmet han var vant til, uden at følge op ift hans trivsel. De har jo fulgt ham tæt som forsøgsdyr og oplevet hans kommunikative evner og følelsesmæssige tilknytning til mennesker (som den forskningsmæssige dokumentationen af hans liv jo viser). Nim blev udsat for det ene følelsesmæssige svigt efter det andet, meget fordi menneskerne omkring ham pendulerede mellem at behande ham som et dyr med menneskelignende følelsesliv og dermed også lignende følelsesmæssige behov – og så “bare” et forsøgsdyr, som man kan kassere. Præmisset i forsøget om at se og behandle aben som menneskelignende forlades, når man har fået gjort sine observationer. De involverede forskere havde fine karrierer delvist baseret på deres iagttagelser af NIM. Men de sørgede ikke for at han fik et værdigt liv. Tværtimod, de forlod ham bare, som om han var affald. På trods af den viden de sad inde med, på trods af at de havde givet ham et tegnsprog og udviklet andre kognitive færdigheder hos ham. På trods af, at de så hvordan han udviklede sig sammen med mennesker og på trods af at han kun kendte mennesker. Det er noget af det værste jeg ved, fordi vi som mennesker netop har et særligt ansvar for at reagere ud fra den viden og bevidsthed vi har.

Frit oversat fra “Nim_Chimpsky” på wikipedia:

Da Terrace afsluttede eksperimentet blev Nim ført tilbage til Institute for Primate Studies i Oklahoma, hvor han havde problemer med at tilpasse sig efter at være trænet til at leve som et menneskebarn i de første ti år af sit liv. Da Terrace aflagde NIM sit eneste besøg på Institute of Primate Studies, efter et år, kom NIM løbende straks han så ham, synligt rystende af ophidselse og begejstring. NIM begyndte også straks at bruge tegnsproget han havde lært overfor Terrace. Efter at se Terasse gå igen (for aldrig at komme tilbage), gik NIM ind i en depressiv tilstand. (…)

Instituttet solgte senere Nim til Laboratory for Experimental Medicine and Surgery in Primates (LEMSIP), et farmaseutisk dyreforsøgs-laboratorium. Her blev NIM brugt i injektionsforsøg under bedøvelse. Medicinske medarbejdere dokumenterede tegn som Nim viste dem, blandt dem var tegnene for “kram” og “leg”. Efter flere forsøg på at befri Nim fra dyreforsøgene blev Nim købt af Black Beauty Ranch der  The Fund for Animals, the group led by Cleveland Amory, Selvom Nims livskvalitet blev bedre på Black Beauty Ranch, levede han mest i isolation i et bur og han begyndte udvise agressiv adfærd. Hans opførsel og velbefindende blev bedre, da han efter ca. et årti fik selskab af andre aber, flere af dem også fra LEMSIP, i sit bur på Black Beauty Ranch. Nim blev ved med at bruge det tegnsprog han havde lært flere tiår før hver gang en tidligere træner fra Institute for Primate Studies kom og besøgte ham.(https://en.wikipedia.org/wiki/Nim_Chimpsky#Retirement_and_death, link set nov. 2015)

I filmen Project Nim ser vi Nims ivrige begejstring første gang han får besøg fra sin gamle verden og tror at han skal reddes – og hans åbenlyse sorg, da han forlades igen er næsten ubærlig. Den ledende psykolog bruger begivenheden til at markedsføre sig selv (får situationen filmet, men viser absolut ingen indføling i forhold til dyrets situation). Filmen viser også hvordan Nim faktisk angriber sin tidligere ‘menneskemor’, da hun efter mange år kommer og besøger ham. Og som mennsker kan vi forstå den psykologiske mekanisme, vi kan forstå hvorfor det sker. Det ekstra-frygtelige er, at han forstod, at han blev svigtet. Han blev såret dybt og reagerer i forhold til det. Og så lader man som om man ikke kan aflæse hans følelser, selv efter alt det man har gjort sammen med ham… Det er det der gør filmen svær at se og forsøget meget uetisk.

Hm, håber at det er blevet bedre mht dyreetikken i dagens forskning. Hvordan behandler vi dem, der ikke kan forsvare sig mod os?

Designforskning med fokus på læring

Jeg sidder og kigger lidt på en artikkel fra 2007 af Palmyre Pierroux med flere (mange artikkelforfattere her!). Artiklen “MUSTEL: Framing the Design of  Technology-Enhanced  Learning Activities for Museum Visitors” beskriver et forskningsprojekt ved navn MUSTEL, der har læring placeret centralt i forskningsdesignet.

Artiklen indeholder en god oversigt over feltet og foreslår strategier for fremtidig forskning. I artikkelresuméet står der at  “The outline framework is grounded in a Vygotskian sociocultural approach and Leonte’v’s activity concept, and has been employed in a number of design interventions in museum contexts by MUSTEL members the recent years.”

Information her: http://www.uv.uio.no/intermedia/english/research/projects/mustel/index.html 

Link pr. 2017: http://www.uv.uio.no/iped/english/research/projects/mustel/

artikel: http://www.archimuse.com/ichim07/papers/pierroux/pierroux.html

 

 

Citat om Hjernevask-serien

“Der program som Newton og Schrödingers katt er mer nøkterne, og bruker mer tid til å forklare hvordan man forsker og hvilke resultater man kommer fram til, er ikke «Hjernevask» forskningsreportasjer i tradisjonell forstand, men snarere en type konfrontasjonsjournalistikk fra forskningsmiljøer.

Harald Eia opptrer ikke som mikrofonstativ for forskere, og stiller kritiske spørsmål, og det er positivt. Det negative i hans journalistiske arbeid er at hans kritiske holdning er for ensidig. Kritikken gis dessuten en indirekte form, gjennom dramaturgiske virkemidler, istedenfor å tydeliggjøres slik at seeren får innsyn i forskningen og formidlingen.”  (Gunnar Iversen, 12. april 2010 16:44, NRK og Hjernevask på Dagsavisen.no )

Richard Lane om naturhistoriske museer

Se interessant videomateriale på http://snm.ku.dk/ i forbindelse med planlægningen (se idekonkurrencen) og bygningen af det nye naturhistoriske museum i København. Her fortæller Richard Lane om naturhistoriske museer som “summaries of the diversity of nature” og om “science as a major driving force” (mere end de fleste tænker over) i samfundet.

Investigating Cultural Sustainability

I have become part of the ISCH Action IS1007: Investigating Cultural Sustainability and I must say that I am really excited about joining this research network and – effort. It gives me an opportunity to operationalise my research on nature – and science communication – and much more. Here a description of the project:

Investigating Cultural Sustainability

The Action will focus on the role of culture as a fundamental issue, even a precondition to be met on the path towards Sustainable Development (SD). In order to better define understanding of culture within the general frames of sustainability, the Action will conceptualise and mobilize the cultural dimension of sustainable development, examine and compare best policy practices and investigate frameworks and indicators for cultural sustainability assessments.
The ultimate goal of this COST Action is to increase understanding of and determine the role of culture in Sustainable Development (SD) based on multidisciplinary principles. The work will be carried out 1) by investigating and operationalising the concept of culture in the context of SD through multidisciplinary approaches and analyses; 2) by examining the best practices for bringing culture into policy and practical domains, and 3) by developing means and indicators for assessing the impacts of culture on SD. The results of the Actions will be exploited by the scientific community, policy makers, administrative personnel and practitioners working with sustainability and culture from the EU to the local level.” (http://www.cost.esf.org/domains_actions/isch/Actions/is1007)

Update: Also take a look at teh project website:  https://www.culturalsustainability.eu/

Information about the project in 2017.

 

The Ear and The Scream Measurer, Experimentarium, Copenhagen.

The Experimentarium in Copenhagen is in many ways outstanding. I really enjoy visiting the place, bringing along children and see them play. This photo shows two installations in the main exhibition, in the subarea You and me (In Danish: Dig og mig). Read about the Ear-installation at the web site of the science centre. The Scream installation is fun – Scream ALL you can into the mouth of the lion (roar like a lion) and the volume of your scream/roar will be measured on the palm tree (shown with red lamps lighning up the scale on the trunk). Of course the children love this. The special attraction of this installation is, I think, the encouragement that is given to actually scream all you can. I had to try some times before I managed to do it. The space ‘inside’ the lion swallow up a the sound so that it doesn’t disturb other visitiors at the place. So you get a semi-private and very bodily experience of your  screaming capacity.

In Danish:

Installationstekst (skilt):

Skrigmåleren

Hvor højt kan du brøle?

Stik hovedet ind i løvens gab og skrig.

Se på palmen hvor højt du skreg. (…)”

Med og uden fjer på zoologisk museum (2006)

Jeg har lastet endnu et par billeder fra Zoologisk Museum i København op på Flickr. De er fra særudstillingen Fjer som jeg besøgte i april 2006, men som stadig findes på museet. Som teksten om udstillingen som findes på museets websider foregriber har udstillingen både naturhistoriske og kulturhistoriske vinklinger på sit emne:

“FJER

Indtil for 10 år siden troede man, at fugle var de eneste dyr med fjer. Men et særligt fund i Kina – en dinosaur med fjer – gjorde det klart, at fjeren kom før fuglen. Siden er flere fossiler af fjerklædte dinosaurer dukket op. Fundet har pustet nyt liv i diskussionen om fjers oprindelse og slægtskabet mellem fugle og dinosaurer.

På Zoologisk Museums udstilling vises nu for første gang i Danmark både fossiler, skeletter og rekonstruktioner af nogle af disse epokegørende fund.

Dinosaurerne indgår i en fascinerende fortælling om fjerenes mangfoldighed – en fortælling der rummer både hatte og hættemåger, kjoler og kjover.

Til udstillingen er lavet en flot katalog, som kan købes i museumsbutikken. ”

 

Her er billeder af en titte-boks installation, hvor man kan studere et skifte mellem uglekrop med og uden fjerdragt:

The exhibition "Feather" Owl-installation
Drengen styrer installationen med knappen der dirigerer lys-skiftet.
The exhibition "Feather" Owl-installation 1
Ugle uden fjer.

 

 

 

 

 

 

 

The exhibition "Feather" Owl-installation 2

 

 

 

 

 

 

The exhibition "Feather" Owl-installation 3
Ugle med fjer.

Bland ansigter på Experimentariet i København

Lettere distraheret af nyhedsstrømmen om Wikileaks Cablegate-sagen fortsætter jeg alligevel med at systematisere og offentliggøre dokumentation af design-løsninger jeg har indsamlet fra forskellige museer og videnscentre.

Her er et eksempel på en installation fra Eksperimentariet i København som trækker veksler på det børnespil hvor man kan kombinere brikker med forskellige ansigter, overkroppe og underkroppe til hele figurer i mange variationer. Jeg kan huske spillet fra jeg var barn, men ikke hvad det hedder… (er der nogen der ved noget bliver jeg glad for info). Installationen hedder Bland ansigter og er en del af udstillingsområdet Dig og mig

Boy rotating the face expression installation

Installation rotate face-parts

Her er museets tekst om installationen:

“Sur mund, rynket næse og glade øjne. Prøv at blande ansigterne… Se hvilket ansigtsparti, der bestemmer ansigtets overordnede udtryk. Bliver en glad pige vred, når hun får en vred mund, eller skal øjnene også være vrede?

Med mund og øjne kan man forsyne et ansigt med de vigtigste sindsstemninger. Det er forbløffende, hvor virkningsfuldt kombinationer af fx vrede, glæde og sorg kan blandes og skabe helt nye stemninger: Bliver en glad kvinde vred, når hun får en vred mund, eller skal øjnene også være vrede? Hvilket ansigtsparti bestemmer ansigtets overordnede udtryk?

Vores ansigter udtrykker konstant følelser, selvom vi ikke er os det bevidst. Ansigtet afslører sin ejermand, når det viser de indre følelser mod ens vilje. Og det bedrager vores medmennesker, når vi “tager maske på” og skjuler, hvad der foregår bag facaden. Med vores 44 ansigtsmuskler kan vi lave over 10.000 forskellige ansigtsudtryk. Af dem udtrykker omkring 3.000 en eller anden form for følelse. Blandt disse er der 6, som har vist sig at udtrykke den samme følelse i alle mennesker uanset race, kultur eller national oprindelse. De kaldes de 6 universelle ansigtsudtryk og udtrykker glæde, vrede, frygt, afsky, overraskelse og tristhed.”

Dette er en ganske fysisk installation i den forstand at der skal en del kraft til at dreje håndtagene rundt. Samtidig styrer brugeren noget som er lavet i ganske stor skala og som svæver et godt stykke over brugerens eget hovede. Resultatet kan ses af alle i udstillingsrummet hvor installationen er godt synlig.

Zoologisk Museum i København, billed-dokumentation.

I min masteropgave (fra begyndelsen af dette århundrede…) lavede jeg blandt andet en større sammenlignende analyse af formidlingsstrategier i henholdsvis Zoologisk Museum i København og Bergen Museum, Naturhistorisk avdeling (Norge). Jeg havde fokus på udstillingsdesign og tog video af udstillingerne. Jeg har lagt et par eksempler på dokumentationen af interaktionsdesign og diorama-design på Zoologisk Museum i København på Flickr.

Her er et godt eksempel på et fysisk interface i en udstillingen”Fra pol til pol” som er både tydelig, enkel og sjov:

Interaction design - find the right poo-installation, no 1
"Hvem er drøvtygger? Læs teksten og se på ekskrementerne"
Interaction design - find the right poo-installation, no 3
"Tryk! Hvis svaret er rigtigt lyser dyret op"

Dette er en gammel installation som jeg faktisk husker fra jeg selv var barn i 70’erne, så jeg synes man må sige at den har holdt sig godt. Den var stadig aktuel og populær i 2000 og så vidt jeg ved er den der stadig den dag idag.

Roughy-mara.net

Det er på tide at begynde at vise roughy-mara webstedet frem, selvom vi stadig arbejder med den sidste finpuds af siderne: Roughy-Mara.net.

Websiten har været online siden mandag 4. oktober i en light-version.

Whale safari. MARA concept art by Håkon Lystad
MARA concept art. Illustration af Håkon Lystad. © Håkon Lystad og MARA.

Ulrich Beck om risikosamfundet og videnskabelig rationalitet

Citatet er fra en tekst fra 1986 og Beck skriver i lyset – eller skyggen – af den kolde krig og truslen fra atombomben. Det hjælper at have dette i baghovedet når man læser hele teksten selvom de fleste af eksemplerne fra 80’erne stadig er højst aktuelle. Risikosamfundet er en aktuel beskrivelse af dagens samfund.

”Vitenskapens rasjonalitetskrav om en objektiv undersøkelse av hvor risikable risikoene er, undergraver vedvarende seg selv: For det ene bygger risikovurderinger på et korthus av spekulative antakelser og beveger seg utelukkende indenfor rammene av sannsynlighetsutsagn som strengt tatt ikke engang kan gjendrives gjennom faktiske uhell. For det andre må man ha tatt et verdistandpunkt for overhodet å kunne snakke meningsfylt om risikoer. Risikovurderinger baseres på matematiske muligheter og samfunnsmessige interesser, og spesielt der hvor det dreier seg om teknisk sikkerhet. I håndteringen av sivilisasjonsrisikoer har vitenskapene alltid forlatt sitt fundament av eksperimentell logikk og inngått et polygamt ekteskap med økonomi, politikk og etikk (…). Denne skjulte, eksterne styringen av risikoforskningen blir fremfor alt et problem der hvor forskerne opptrer som om de fortsatt skulle ha monopol på rasjonalitet.”

(Ulrich Beck : “Risiko og Frihet” 1997:39 (ISBN: 82-7674-251-3),oversatt fra “Risikogesellschaft – Auf dem Weg in eine andere Moderne (1986))