Unge entreprenører sælger CO2-neutralitet

Jeg tager hatten af for de to unge fyre Emil Jørgensen og Jakob Skovvang Nielsen, der står bag firmaet Vitapus. Med Vitapus vil de gøre det lettere for firmaer og private at vælge CO2-neutrale løsninger. Det gør de ved at give privatpersoner og virksomheder de nødvendige ressourcer til, at kunne forstå og tage ansvar for deres indvirkning på klimaet.

Vitapus investerer i bæredygtige projekter rundt omkring i verden, der bidrager til reduktioner af drivhusgasser i atmosfæren. Disse projekter støtter du eller dit firma så når I køber bæredygtighedscertifikater. Man kan vælge mellem at købe certifikat til CO2-neutral facebookprofil, CO2-natural transport eller pakkeforsendelse. Man kan også kompensere for den CO2-belastning ens flyrejse udgør via en CO2-beregner for flyrejser (https://www.vitapus.dk/co2-kompensation/).

Idéen er altså at du neutraliserer dit eget CO2-forbrug ét sted ved at hjælpe med at sætte det ned et andet sted i verden. Vitapus’ projekter handler pr 2017 om at skaffe bedre mini-komfurer, hvor der i dag bruges åbne ildsteder (se projekterne meru-improved-cookstoves og uddeling-klimavenlige-komfurer-rent-drikkevand) eller skaffe ren energi (fx vindprojekt i Indien).

Jeg ville for eksempel selv blive meget glad for at få et gavekort på en CO2-netural tilværelse i fødselsdagsgave: Vitapus sælger gavecertifikater hvor man selv kan bestemme selv hvor meget CO2 man vil have neutraliseret i en andens navn. Hvis man giver et certifikat på 7,2 tons CO2 giver det en CO2-neutral tilstedeværelse for en dansker det kommende år. For det er netop den mængde vi udleder pr person pr år (til sammenligning udleder en amerikaner i gennemsnit 17 tons pr år ifølge https://vitapus.com/products/).

På Vitapus’ website er der også en visuel simulering over realtidsudledning af COsom følge af vores elforbrug, hvor man også kan få en oversigt over hvordan de forskellige landes produktion af elektricitet foregår. De lande der udleder mindst CO2, når de producerer deres elektricitet har enten vandkraft (som Norge) eller atomkraft (som Sverige og Frankrig).

Dette er et godt eksempel på klimaarbejde som kommer fra erhverslivet – udenom lovgivning. Jeg hepper! Vi har brug for alle typer indsatser!

Leave a Reply