Ja til bælter af vilde blomster i bøndernes marker!

Vores levevis og fødevareproduktion har ikke levnet meget plads til natur og dyreliv og det har i sidste ende alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden. I det sidste har vi, i medierne, hørt meget om fugle og insekter der forsvinder. Næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra den danske natur de sidste årtier og 80% af insekterne. Der skal mange og store politiske beslutninger til for at stoppe denne forfærdelige udvikling. Her vil jeg blot nævne et enkelt konkret forslag:

Forslag om engblomst-bælter

Der indføres straks støtte til forsøgsordninger i landbruget med at lave bælter af eng- og markblomster i marker. Forsøg med engblomst-bælter er i gang i England: Der sås et bælte af vilde blomster for hver 100m afgrøde på markerne. Dette sikrer levesteder for insekter i det åbne agerlandskab, og der genoprettes således større variation og bedre biologisk balance i områder, hvor vi i dag har samme afgrøde på store arealer (monokultur). Engblomst-bælterne har mange ønskede effekter: Der bruges ingen eller langt færre pesticider, blandt andet fordi nyttige insekter som løbebillen og snyltehvepsen kan nå frem overalt og spisede uønskede bladlus og andre insekter. Bælterne med vilde blomster er nødt til at stå inde imellem afgrøderne, fordi der er meget langt for en løbebille fra grøftekanten ind til markens midte. På den måde får vi optimal naturlig bekæmpelse af skadedyr. Desuden kan blomsterbælterne stå hele sæsonen, da man med  GPS-støttet indhøstning kan nøjes med at høste afgrøden. Vi får altså genoprettet flere levesteder for dyr. Med flere insekter kommer flere fugle. Det er smukt, det er win-win og god naturkultur.

Dette er altså forsøgsordninger og forskning vi absolut skal støtte, både gennem samarbejde med englænderne (Centre for Ecology and hydrology) og gennem etablering af egen forskning.

 

Nogle tanker om forslaget i forhold til den sociale og den økonomiske bundlinje

Forslaget om blomsterzoner, engblomst-drift, virker på flere måder og påvirker ikke kun den grønne, men også den sociale og den økonomiske bundlinje:

På sigt vil mindre brug af pesticider virke positivt ind på både menneskers helbred og de selvregulerende mekanismer i naturen (dyre- og plantesundheden). Det er i sig selv godt for økonomien. Det mindre udbytte den enkelte landmand vil kunne opleve at få når der sættes arealer af til vilde blomster vil der i en overgangsperiode kunne kompenseres for ved tildeling af midler gennem en ”engblomst-pulje” der finansieres gennem afgifter der lægges på forurenende produktion. Og landmanden sparer penge når der ikke skal købes pesticider og bruges tid på at sprøjte afgrøderne.

Det måske lidt mindre udbytte pr hektar der kan være en effekt vil også opvejes af at disse økologiske, eller næsten økologiske, afgrøder har høj kvalitet og vil kunne opnå en bedre pris i markedet. Økonomien i forslaget skal også ses i sammenhæng med en omstilling hvor der spises mindre kød, mere grønt og der afgiftsreguleres i forhold til dette (fx højere afgifter på kød og ingen moms på afgrøder fra engblomst-drift).

 

 

Leave a Reply