Hjælp forskerne med naturtjek

Vær med i Det store naturtjek.

Der er lavet en app, så også du kan være med til at registrere svampe-, pante- og dyreliv i Danmark. Den hedder Naturtjek og kan downloades her: http://www.biodiversitet.nu/hent-app

Dette er en rigtig god nyhed for på den måde kan vi nu bruge big data i Danmark til at bevare biodiversiteten. Hjælp forskerne med at registrere arter, så de kan hjælpe politikerne med at fortælle hvordan det står til med naturen i de forskellige kommuner – så politikerne kan tage de rigtige beslutninger for at beskytte naturen.

App’en er en del af  “Projekt Biodiversitet Nu”

“Projekts Biodiversitet Nu skaber ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur.” (http://www.biodiversitet.nu/om-projektet)

“Projekt Biodiversitet Nu er et nyt og banebrydende projekt. Vi sprænger traditionelle rammer inden for forskning ved at benytte helt almindelige borgere til at indsamle data om naturen. På samme måde forventer vi, at resultaterne også vil lede til helt ny viden om, hvordan den biologiske mangfoldighed egentlig har det i Danmark, nationalt og lokalt – en viden vi ønsker skal komme biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) overalt i kongeriget til gode.” (http://www.biodiversitet.nu/resultater)

Det er et mål at kunne levere et en oversigt for hver af Danmark 98 kommuner, som kan findes her (http://www.biodiversitet.nu/resultater), så snart de ligger klar.

Hvor er det bare en god idé! Og det er i hvert fald noget jeg godt kan synes er sjovt at gøre, når jeg er på tur, også når det bare er en gåtur i en park eller i by.

 

Leave a Reply