Legende børn

pas på migDet er på familiesammenkomst i København en gang sidste år. Fødselsdag. Den største dreng har fået spilleforbud i eftermiddag og surmuler. Den mindste dreng prøver forgæves at få de større til at lege med sig.  De voksne snakkerdrikkerspiser som de plejer ved disse anledninger. Jeg ser mod de to mellemste drenge, der sidder fordybet i hver sin håndholdte spilkonsol, bøjede hoveder over små skærme. Den ene ligger langs fodpanelet i døren, fødderne hviler oppe på dørkarmen, den anden hænger over armlænet på en lænestol. De er helt væk. Jeg når lige at tænke at det var da lidt sørgeligtpassivt med så lidt kontakt mellem dem, når de nu ser hinanden i dag. Så bryder de ud i heftig dialog og fakter. Sådan går det, frem og tilbage mellem diskussionens og skærmens rum. Helt væk heltændte i samspil fra hver sin skærm. Den største dreng er gået igang med at lære den mindste billedlotteri og de hygger sig.

Godt jeg holdt min kæft.