Kunstneres brug af copyright-belagt materiale – Shepard Fairey

Jeg bliver bekymret når jeg læser at “Obama-kunstner indgår forlig med nyhedsbureau” ( januar 2011). Jeg troede virkelig at billedkunstnere kunne tage udgangspunkt i eksisterende copyright-belagt materiale så længe der ikke er tvivl om at resultatet er et nyt værk. Dette er fair use.  Shepard Fairey har med sin Obama-plakat helt klart skabt et nyt værk, men han har alligevel indgået forlig med nyhedsbureauet AP som ejer fotografiet han tog udgangspunkt i, da han lavede plakaten. Det ser altså ud som om det er vigtigt at diskutere hvor grænsen går mellem kopi og nyt værk. Eller måske bør diskussionen dreje sig om store selskabers advokatmagt og hvordan de bruger den?

Politiken skrev 17. mars 2009 følgende:

“Det er ikke første gang, en kunstner er blevet mødt med et sagsanlæg efter at have brugt billeder eller genstande, andre har rettighederne til: Suppefirmaet Campbell Soup Company, eksempelvis, lagde sag an mod Andy Warhol i 1962, efter at popkunstneren havde lavet sine famøse suppedåse-malerier med firmaets logo på.

Hvor Campbell trak sagen tilbage (malerierne var trods alt god reklame), insisterer AP på at gennemføre sagen mod Fairey for at beskytte journalisters og fotografers kreative rettigheder:

»Den journalistik, som AP og andre organisationer producerer, er vital for demokratiet«, sagde AP’s direktør, Tom Curley, i en pressemeddelelse i sidste uge.” (Politiken Kultur 17. mar 2009)

AP sier her at de vil beskytte journalister og fotografer – og demokratiet… Fotografen selv er stolt af Faireys brug af det oprindelige pressebillede. Så det ser ud til at AP kun beskytter AP…  fair enough…men ikke fair play.

Leave a Reply